23 / 185
over disse tvende mægtige Kongeriger: Danmark og
Norge, som Eders Kongelige Majestæt allerede i fuld
Possession ejer og besidder formedelst den bøje Eders
Kongelige Majestæt af Gud selv allernådigst forlenede og
af Eders Majestæts højlovligste og højsaligste Hr. Fader
overleverede kongelige Arverettighed.
„Om den Dag, der bortrev Eders Kongelige Maje
stæts glorværdigste Hr. Fader, vor aldrig noksom høj
berømmelige Monark, Kong Frederik den Tredje, om
den Dag ville vi sige med Job, at Mørkhed og Dødens
Skygge skal vanhellige den, og en Sky skal blive over
den. Mørkhed skal betage den, så den ikke skal glæde
sig blandt Årets Dage og ikke komme i Månedernes
Tal. Men denne Eders Majestæts kongelige Salvings
Festdag er den Dag, som Herren har gjort, på den
ville vi fryde os i Herren og sige med Zadoch, Præ
sten, og Nathan, Profeten: Vor Salomon, Kong Chri
stian den Femte, leve længe og blive lykkelig! Herren
give ham et større og bedre Navn end hans Hr. F a
ders og gøre hans Trone højere end Frederik den
Tredjes!
„Men lige som Eders Kongelige Majestæt alt tilforn
af Guds egen runde og gavmilde Hånd har modtaget
den kongelige Krone og de andre Eders højeste og
absolute kongelige Myndigheds prægtige Regalier, så
ledes vil Eders Kongelige Majestæt nu med christelig
Ydmyghed igen ofre og levere dem i samme evige
Guds egne Hænder for dette hans helligste Alter,
efterfølgende de fire og tyve Æ ldste, om hvilke der
meldes i Åbenbaringens Bog, at de sad på fire og
tyve Troner omkring Guds Trone og havde Guld
kroner på deres Hoveder, og de nedkastede deres