22 / 109
ninger fra væ rket langs Blegdamsvej til B legdam shospitalet i et antageligt og afru n
det omfang, således at anlægget allerede fra starten økonom isk kunne hvile i sig selv.
Endvidere bestem te m an sig til ligesom p å Gothersgadevæ rket indtil videre at u n d
lade at etablere kom bineret kraft-varm eproduktion.
D et varede ikke længe, før det næste store projekt trængte sig p å: Fo rsyning a f
K omm unehospitalet. I sommeren 1927 frem sendte Belysningsdirektøren og S tadsin
geniøren en fællesindstilling om at lægge dampledninger gennem karreerne mellem
Adelgade og K ronprinsessegade og videre gennem G othersgade til K omm uneho sp i
talet. D a kv arteret ved Sølvgade ikke havde vist særlig interesse for fjernvarm e, blev
tanken om en ringledning ad G othersgade-F arim agsgade-Sølvgade skrinlagt, og man
nøjedes med dampledningen i Gothersgade.
F jernvarm en havde allerede p å dette tid spunk t været så mange gange til b eh and
ling i kommunalbestyrelsen, at alle var fortrolig med tanken om en fo rtsat jævn og
forsigtig udbygning, og virksomheden voksede støt. G o thersgadeom rådet var ube
tinget det bedste m arked med de mange store forretninger og offentlige bygninger,
medens Ø sterbro var betydelig mere tilbageholdende.
D er var i kommunalbestyrelsen som nævnt stort set enighed om , a t varm evæ r
kernes udvikling skulle fortsæ tte. D erim od var der m indre enighed om, hvorledes
varm en skulle produceres p å værkerne. D et forholdsvis lave kedeltryk, m an havde
til disposition, opfordrede teknisk set ikke til at ofre de betydelige kapitaler, k ra ft
varm ep roduk tion en krævede. Hertil kom , at kulprisen efter krigstidens h ø jkon junk
tu r var faldende og ho ld t sig lavt i slutningen a f tyverne og det meste a f trediverne,
indtil anden verdenskrig igen m edførte dyrtid også på brændsel. I årenes løb var der
mange diskussioner om dette problem , b l.a . da H . C. Ø rsted Værkets tredie udbyg
ning blev planlagt. M an tog dengang det standpunkt, at m an ville bygge væ rket som
et ren t elværk, og at m an ville holde spørgsmålet om varm eforsyning herfra under
observation. Varmeforsyning kunne eventuelt senere medføre opstilling a f m od tryk s
turbiner, ligesom det ville være muligt at indrette sektion
1
til varmelevering,
n å r sektionen m åtte fornyes. En beskeden begyndelse til k raft-v arm ep roduk tion
blev dog gennemført, idet husturbinen til værkets egen elforsyning blev bygget som
udtagningsturbine, men prak tisk taget hele varmeleveringen fra H . C. Ø rsted Vær
ket er hidtil sket gennem frisk kedeldamp. Fø rst i 1933, da m an vedtog at udvide
Gothersgadevæ rket med højtrykskedler (45 at.), blev det bestem t at købe en hø jtryk s
turbine, som reducerede dam ptrykket til ca.
10
at., hvorefter dampen kunne udnyttes
til salg gennem varmeværkerne. Denne udvikling er fo rtsat gennem årene, således at
der nu findes 4 stk. højtrykskedler på Gothersgadevæ rket.
I 1929 havde forsyningen fra Gothersgadevæ rket nået det stadium , at kedelkraften
ikke tillod yderligere varmetilslutning. D et blev d a af Belysningsvæsnet foreslået at
installere nye fy rapp arater til kedlerne. D ette forslag gav anledning til en general
debat i Borgerrepræsentationen, der navnlig drejede sig om, hvor langt m an skulle
22