F JERNVARMENS UDVIKL ING I
DANMARK
F
je r n v a r m e n
i Danmark begyndte omkring århundredskiftet, men først omkring
1925-30 blev der startet fjernvarmeværker i større stil. For dem alle gælder, at de
begyndte i det små og udviklede sig jævnt indtil krigsårene 1939-45, hvorefter efter
spørgslen blev så stor, at det flere steder var umuligt at følge med ved udbygning af
værkerne. Flere steder er man derfor nu nået til det stadium, hvor man ikke kan tage
nye kunder, før der er sket udvidelse af værkernes kedelkraft.
I slutningen af forrige århundrede var Frederiksberg kommune i den situation, at
de forhåndenværende lossepladser inden for kommunens grænser var ved at være
opfyldte, således at man enten måtte skaffe nye arealer uden for kommunen eller
bygge en forbrændingsanstalt. Ulempen ved at have losseplads på arealer uden for
kommunens eget område var, at nabokommunen i tilfælde af epidemier kunne for
byde kommunen at holde losseplads på dens grund. Dette havde f. eks. fået et meget
drastisk udtryk under koleraepidemien i Hamburg i 1892, hvor de omliggende kom
muner forbød aflæsning af dagrenovation fra Hamburg, således at byen måtte lægge
affaldet på gaden og brænde det dér. Det nævnte forhold var medbestemmende til,
at Frederiksberg besluttede at opføre en forbrændingsanstalt, hvorfra der skulle
føres varmeledninger til det nye hospital og fattiggård. Forbrændingsanstalten med
tilhørende fjernvarmeledninger blev taget i drift december 1903. Varmen leveredes
som damp af
8
at tryk, medens varmt vand til hospitalet produceredes på forbræn
dingsanstalten. I 1904 tilsluttedes badeanstalten, i 1905 skolerne på Nyelandsvej,
og i 1906 Københavns Amts Sygehus. Endelig tilsluttedes »Trifolium« i 1908. Der
gik derefter en række stille år, men fra 1929 er udviklingen fortsat, og der er siden
da tilsluttet et betydeligt antal tildels store kunder. I 1940 blev der lagt en forbin
delsesledning mellem forbrændingsanstalten og Finsenværket, der fra 1930 var be
gyndt at levere varme til det omliggende industrikvarter. Der er nu tilsluttet 33
ejendomme med en maksimalbelastning på 23.500.000 kcal/h.
Det næste i rækken var fjernvarmeanlægget i København, som påbegyndte sin
virksomhed i 1925, og som findes nærmere omtalt i de følgende afsnit.
Ved udvidelsen af Århus elværk i 1926/28 blev værket bygget til kraft-varmeproduk-
tion, således at der kunne udtages damp fra to nye dampturbiner til fjernvarmeleve-
Frecleriksberg
Århus
17