16 / 109
vandet tages gennem borehuller fra grunden, pumpes til højdebeholdere og ledes til
de enkelte aftagere gennem hovedledninger i alle gader. Kun har man ved varme
systemet den betydelige komplikation, at vandets varme skal bevares under trans
porten ved effektiv isolering, og at der må tages hensyn til rørenes ekspansion på
grund af varmen.
F ran krig
I Frankrig findes der kun et fåtal af varmeværker. Langt det største ligger i Paris,
hvor den første udbygning blev påbegyndt i 1928. Udviklingen gik først langsomt.
Således var der endnu i 1934 kun 2 km hovedledning, men senere gik det hurtigere,
og i 1947 var maksimalbelastningen oppe på ca. 240.000.000 kcal/h, og der var ca.
32 km hovedledning.
Endvidere findes der mindre anlæg i Villeurbanne og Strasbourg samt i nogle få
andre byer. Karakteristisk for de franske varmeværker er, at salget er lille i forhold
til maksimalbelastningen. Udnyttelsestiden ligger i efterkrigsårene efter anden ver
denskrig helt nede på omkring 650 timer, hvilket dog formentlig delvis hænger sam
men med nødvendige sparebestræbelser.
Schw eiz
I Schweiz findes der flere varmeværker, men de er alle af forholdsvis beskedne dimen
sioner. Størst er anlægget i Zürich, der er knyttet til Den tekniske Højskole (E .T.H .),
og det blev startet delvis med undervisning for øje. Også for Schweiz gælder, at ud
nyttelsestiden er forholdsvis lille, for Zürich regner man under normale forhold med
ca. 1100-1400 timer. Teknisk set er dette anlæg særlig interessant, fordi man af under
visningsmæssige og forskningsmæssige grunde har distribueringssystem gennem varmt
vand, hedt vand og damp. Varmen bliver produceret i højskolens elværk, der er ud
bygget som kraft-varmeværk.
Under anden verdenskrig blev der i tilknytning til varmeværket installeret tre for
holdsvis store varmepumper nede ved floden Limmat. Man opnår herved at kunne
»pumpe« betydelige varmemængder op af floden ved hjælp af forholdsvis billig vand
kraftelektricitet.
Czechoslovakiet
I Czechoslovakiet var der før anden verdenskrig to anlæg af betydeligt omfang. Det
ene blev bygget i Brünn i 1933, hvor man fra et stort kraftvarmeværk leverede damp
til et antal store tekstilfabrikker og til nogle beboelsesejendomme. Det andet fandtes
i Prag, hvor man i 1937 påbegyndte ombygning af værket til et kraft-varmeværk med
meget højt (130 at) kedeltryk.
N orge og
I
Norge findes der fra gammel tid et mindre anlæg i Oslo. I Sverige er der endnu
S ven g e
anjagt n0get varmeværk af større format, men der findes en del blokcentraler
til forsyning af omkringliggende ejendomme. Spørgsmålet har imidlertid været på
dagsordenen i de senere år i Sverige, og der planlægges bygning af kraft-varmeværker
bl.a. i Stockholm, Göteborg og Malmö i de nærmeste år.
Næst efter varmeværket i Moskva og måske enkelte andre russiske varmeværker
er Paris’ og Københavns de største i Europa.
16