14 / 109
skyldes formentlig i særlig grad de høje kulpriser, idet den økonomiske fordel ved
besparelsen af kul naturligvis er størst ved høje kulpriser. Samtidig medfører anven
delsen af de meget høje damptryk og temperaturer på værkerne en særlig fordel ved
kraftvarmeproduktion.
Canada
Den stærke udvikling, fjernvarmen har haft i U. S. A., er ikke fulgt i Canada. Der
findes her kun nogle få anlæg: North Battleford, Saskatchavan, hvor der i 1946 leve
redes modtryksdamp til ca. 155 kunder, Brando, Manitoba, hvor der omkring 1925
blev bygget et anlæg, der i 1946 leverede varme til ca. 190 kunder, i Winnipeg, hvor
der er
3
anlæg, et for citykvarteret og to for beboelseskvarterer, og endelig findes der
anlæg i London, Ontario, med ca. 275 kunder i 1946.
Tyskland
I Tyskland, der skulle blive pioneren for Europa, påbegyndtes bygningen af varme
værker senere end i U. S. A. Det første anlæg blev bygget i Dresden i 1900, men først
efter verdenskrigen 1914-18, da brændselsprisen steg til stor højde, og da man gik i
gang med genopbygning og rationalisering, tog bygningen af fjernvarmeværker i
Tyskland fart. I det store og hele blev værkerne bygget som kraft-varmeværker for
at opnå den størst mulige udnyttelse af det dyrebare brændsel. De tyske fjernvarme
anlæg blev grundlæggende for konstruktionen af fjernvarmeanlæg i det øvrige Europa,
idet man i andre lande lærte af de tyske erfaringer, som med stor beredvillighed blev
stillet til disposition for interesserede. I spidsen gik Hamburg, men også en del andre
store byer: Berlin, Bremen, Leipzig, Dresden og flere fik betydelige anlæg, medens
der i en række andre byer etableredes fjernvarmeanlæg i mindre målestok.
Det første anlæg blev som nævnt etableret i Dresden 1900. Der startedes med 12
kunder med tilsammen 1.500.000 kcal/h maksimalbelastning. Største afstand fra vær
ket var ca. 1 km. Omkring 1914 var man kun nået op på ca. 20.000.000 kcal/h, og i
krigsperioden 1914-18 stagnerede udviklingen, men efter 1918 fortsatte denne, og i
1929 var man oppe på en tilslutning af 46.000.000 kcal/h. Udbygningen fortsattes
indtil anden verdenskrigs udbrud i 1939.
Varmeværket i Hamburg blev sat i drift i 1921 med en tilslutning på 7.000.000
kcal/h, og det var inspireret af brændselskrisen efter den afsluttede krig. Anlægget
udviklede sig hurtigt, og man var med hensyn til foretagsomhed i spidsen for udvik
lingen. I 1937 var der tilsluttet en maksimalbelastning på 155.000.000 kcal/h.
Det er ikke oplyst, hvorledes udviklingen i Tyskland har formet sig i løbet af krigen
1939/45, men man kan formentlig gå ud fra, at udviklingen stort set har været stand
set. Ved krigens slutning i 1945 var alt kaos efter udbombningen af de tyske byer,
og genopbygningen skrider kun langsomt frem.
Rusland
I 1920 begyndte man at udarbejde plan for Ruslands elektrificering, og man var
straks inde på tanken om at bygge kraft-varmeværker i de store byer og industri
centre, idet man i første omgang ville koncentrere sig om industricentrene. Efterhån
den som de økonomiske forhold tillod det, ville man fortsætte den samme udvikling
i de større bysamfund.
14