

F J E R N V A R M E N S U D V I K L I N G
I U D L A N D E T
U
d v ik l in g e n
af bysamfundene, som gennem århundreder har medført en tiltagende
sammenhobning af boliger og virksomheder, har haft til følge, at man i stadig sti
gende grad har koncentreret de tekniske anlæg, som er en nødvendighed for sam
fundets sundhed og trivsel. Allerede romerne kendte til offentlig forsyning med vand.
I forrige århundrede blev udbygning af kloakeringssystemer, gasforsynings- og elfor
syningsanlæg almindelige, og denne udvikling kan vel siges at være gennemført næ
sten til fuldkommenhed i indeværende århundrede.
En nødvendighed for menneskelige samfund uden for de tropiske og subtropiske
zoner er kunstig opvarmning. Udviklingen er her gået fra det åbne ildsted (bålet) i
opholdsrummet gennem forskellige konstruktioner af brændselsovne til centralvar
meanlæg ved radiatorer eller luftkonditionering. Alle disse systemer må i fyringstek
nisk henseende betragtes som primitive i den forstand, at de kræver forholdsvis stort
betjeningsmandskab i driften. Det er derfor kun naturligt, at man i bysamfundene
mangfoldige steder har søgt at koncentrere fyringen til fælles kedelanlæg for et større
antal ejendomme, hvorved fyringen forenkles, og hvorved man desuden i visse til
fælde får mulighed for en brændselsbesparende kombination af varme- og elproduk
tion. Udviklingen i denne retning har stået på i ca. 75 år —og i Danmark i ca. 50 år.
Dette skrift skal fortrinsvis omtale fjernvarme drevet som forretning, d. v. s. varme-
levering fra en central til et større antal ejendomme med forskellige ejere, medens
blokcentraler for flere ejendomme, som ejes af samme konsortium, falder uden for
rammerne.
1 1