20 / 109
F J E R N V A R M E N S U D V I K L I N G I K Ø B E N H A V N
F R A 1 9 2 5 T I L 1 9 5 0
25
ÅR
e r
nu gået siden grundlæggelsen af den egentlige fjernvarmeforsyning fra
Københavns Belysningsvæsen. Der fandtes dog små anlæg før den tid, idet der alle
rede dengang blev leveret varme fra Vestre Værk i Tietgensgade til Rudolph Berghs
hospital og Bernstorffshus, fra Gothersgade Værket til badeanstalten i Helsingørs-
gade, og fra Østre Gasværk til Øresundshospitalet.
Inspirationen til forsøgsvis at anlægge fjernvarme kom fra Tyskland, hvor man få
år efter første verdenskrigs slutning begyndte at bygge fjernvarmeanlæg i adskillige
byer. Da forsøgene i København faldt heldigt ud, og da det viste sig, at der efterhån
den udviklede sig en betydelig interesse for fjernvarme blandt ejendomsbesidderne,
en interesse, der stærkt forøgedes under de fyringsvanskeligheder, der herskede under
og efter anden verdenskrig, har Københavns Belysningsvæsens fjernvarmeanlæg ud
viklet sig jævnt, men i stigende tempo til det nuværende betydelige omfang.
I 1920 blev H. C. Ørsted Værket sat i drift, hvorved hovedparten af Københavns
elproduktion blev flyttet over på dette værk, således at de gamle Gothersgade- og
Østre Elektricitetsværker fortrinsvis blev reserveværker og omformerstationer.
Daværende overingeniør for elværkerne, C. Hentzen, foreslog da at udnytte kedel
anlægget på Gothersgadeværket til varmelevering til en del nærliggende bygninger
samt til Kommunehospitalet, og der blev derefter i 1921 etableret et samarbejde mel
lem Belysningsvæsenet og Stadsingeniørens Direktorat. Samarbejdet resulterede i før
ste omgang i forskellige forslag, som foruden anlæg i forbindelse med Gothersgade
værket også omfattede varmelevering fra Østre Værk til Blegdamshospitalet, De gam
les By, Almindeligt hospital o. a.
I fællesindstilling af 27. maj 1924 fra Belysningsdirektør Johs. E. Børresen og Stads
ingeniør A. C. Karsten til Magistraten blev det foreslået at oprette to varmecentraler,
en i forbindelse med Gothersgadeværket og en i forbindelse med Østre Værk. Stand
punktet var det, at man burde gå forsigtigt frem, og for at vinde såvel tekniske som
økonomiske erfaringer begynde med fra Gothersgadeværket at levere til nærliggende
bygninger samt naturligvis til værkets egne bygninger, og fra Østre Værk først og
fremmest etablere forsyning til den nye frimurerloge og Idrætsbygningerne. Udbyg
ningen af de to anlæg tænktes udført i to å tre tempi, begyndende med et mindre
20