Previous Page  18 / 109 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 18 / 109 Next Page
Page Background

ring. Den 22. oktober 1928 påbegyndtes varmelevering til hovedbanegården og 16

andre bygninger langs hovedledningerne til banegarden. Varmen leveredes som cirku­

lerende varmt vand med en maksimal fremløbstemperatur på 120 . Fjernvarmean­

læggene i Århus har haft en støt og hurtig udvikling gennem årene, og kundekred­

sen omfatter nu 1257 anlæg med et samlet maksimalforbrug på 125.000.000 kcal/h.

Ledningsanlægget omfatter ca. 45 km hovedledning, og varmesalget beløber sig til

ca. 4 mill. kr. pr. år. Man har nu nået grænsen for værkets ydeevne, således at der

ikke kan tages flere kunder, før værket i løbet af nogle år er blevet udvidet. Medens

elværket incl. de på værket værende anlæg for fjernvarme fra 1. april 1950 er over­

gået til I/S Midtkraft, har Århus kommune beholdt fjernvarmeanlæggene uden for

værket.

E sbjerg

Da Esbjerg elværk i 1927 udvidede sine anlæg med en 1733 hk dieselmotor, bestemte

man sig til at bygge et fjernvarmeanlæg, således at det cirkulerende fjernvarmevand

anvendtes til kølevand. Ved fyringssæsonens begyndelse 1927 startede man med 12

ejendomme som kunder, og ved anden verdenskrigs begyndelse var der 25 ejendomme

tilsluttet. Da det nye dampkraftværk på havnen blev færdigt i 1940, skulle dette over­

tage dieselcentralens elbelastning, hvorfor der på dampkraftværket blev installeret en

vandvarmer til at overtage varmeforsyningen, og de fornødne ledninger blev lagt op

til bynettet. I 1944 og 1950 blev værkets maskinkraft udvidet, således at der blev

etableret kraft-varmeproduktion. Der er nu tilsluttet 673 ejendomme med en samlet

maksimalbelastning på 31.000.000 kcal/h.

Odense

I foråret 1929 vedtog Odense byråd at lade »Interessentskabet Odense Varmefor­

syningsselskab« nedlægge rørledninger i gaderne og afslutte kontrakter om varme­

levering. Starten var dog beskeden, idet der på værket kun var en varmekapacitet på

1.400.000 kcal/h til rådighed. En del af varmen fremstilledes ved kraft-varmeproduk­

tion. I årenes løb udvidedes såvel værket som ledningsnettet, og i 1945 havde man

ca. 100 kunder med en samlet maksimalbelastning på ca. 13.500.000 kcal/h.

I 1945 overtog Odense kommune fjernvarmeanlægget, og i årene 1946/48 blev der

foretaget store udvidelser af ledningsnettet og af elværket, men man har i 1949 nået

det stadium, hvor der ikke kan tages flere kunder, fordi der ikke er mere kapacitet

på værkerne til rådighed. Der er nu tilsluttet ejendomme med en samlet maksimal­

belastning på 35.600.000 kcal/h.

Randers

Dam an i Randers havde anskaffet en forholdsvis stor dieselmotor (6.000hk), ønskede

man at udnytte brændselsoliens varmeindhold bedst muligt. Det blev derfor bestemt,

at man ville anvende kølevandet fra maskinen til opvarmningsformål i byen. Der var

ingen vanskeligheder ved at lade maskinen opvarme kølevandet til 80° C, og yder­

ligere kunne der indvindes nogle calorier ved at lade røggassen opvarme vandet.

Resultatet blev, at man i 1931 etablerede et fjernvarmeanlæg, som til at begynde

med omfattede 30 ejendomme med et samlet maksimalforbrug på 3.000.000 kcal/h.

Ud over den varmekapacitet, dieselmotoren repræsenterede, var der installeret en

18