DenKongligeVeterinærOgLandboHøjskole

udvidelse i perioden 1918—1926, skal nævnes Højskolens Røntgen

afdeling. Da den til Fjerkræklinikken hidtil benyttede bygning lå

i så umiddelbar nærhed af den nybyggede kirurgiske klinikafde

ling O., at dens vestre gavl indgik i klinikken østre mur, og der

ikke var mulighed for indretning af Røntgenklinikken andre steder,

måtte man indrette sig bedst muligt. Dette skete bl. a. ved, at den

fælles forstue, hvorfra der førte døre til de stuer, hvor fjerkræet

var anbragt i bure, blev slået sammen med tre af disse rum, således

at man med direkte adgang fra det fri kom ind i et større rum,

medens der i det sydøstlige hjørne fandtes et aflukket rum, i hvil

ket var anbragt en højspændingstransformator med ensretter

mølle; i det sydvestlige hjørne fandtes et mørkekammer. Såvel

ved indretningen som ved køb af apparaturet savnedes veterinær

faglig indsigt, idet klinikkens daværende chef, A. W. Mørkeberg,

kun havde teoretisk kendskab til røntgenstrålernes anvendelse,

hvorfor de ledende ingeniører forestod hele indretningen. Ved min

ansættelse i klinikken blev det mig overdraget at lede det daglige

arbejde; min uddannelse havde jeg i det væsentlige fået på Insti

tut fur Krebsforschung ved Berlins Charité. Installationen bestod

af et radio-transverterapparat fra Koch

Sterzel, Dresden, med

de dengang moderne Coolidge-rør, ét med vandkøling, ét med

ribbekøling, og anbragte i et transportabelt træstativ. Maksimal

ydelsen var 120 kW.

Til heste anvendtes en tvangsbås, som tidligere var blevet an

vendt i det af hæren i 1916 erhvervede apparatur, der var in

stalleret på rideskolen. Til hunde anvendtes et almindeligt træ

bord, idet der ikke blev givet muligheder for anskaffelse af et

trochoskop. I en blændet døråbning til omformerrummet var an

bragt en gennemlysningsskærm med kontravægt, men på grund

af mangel på skolet medhjælp blev gennemlysning kun anvendt

i ringe udstrækning, hvilket også er tilfældet i vore dage. Gulvet

var fra tidligere tid dækket dels med terrazzo, dels med klinker. Da

disse forhold måtte anses for uhensigtsmæssige og direkte farlige,

idet rør og stativ hverken var højspændings- eller strålesikrede,

blev gulvet i 1934 dækket med 7 cm tykke bøgeplanker, samtidig

med at stativ og Coolidge-rør blev erstattede med et højspæn

dings- og strålesikret stativ med rør, ligeledes fra Koch

Sterzel.

200