199 / 363
K IRU RG I
M
e d e n s
p e r i o d e n
1858—1908 såvel indenfor human- som veteri
nærkirurgien prægedes revolutionært af opdagelserne på bakte
riologiens område, kan det følgende halve århundrede ikke siges
at have ændret arbejdsforholdene indenfor veterinærkirurgien i
tilsvarende grad. Opdagelsen af de forskellige antibiotica og deres
fabriksmæssige fremstilling og kemoterapien har forøget vore
muligheder for med held at gennemføre operationer, hvis udfald
tidligere betragtedes som tvivlsomt, og vore stærkt forøgede fysio
logiske og patofysiologiske kundskaber har skabt bedre muligheder
for en effektiv behandling af patienterne før og efter operationen
og for bedre anæstesimetoder, men de største landvindinger i
perioden er dog sket på området: intern medicin og præventiv
medicin. Røntgenstrålernes udnyttelse er blevet mere effektiv,
efterhånden som apparaterne er blevet mere ydedygtige, men
deres anvendelse er dog stadig kun et hjælpemiddel i diagnostik
ken, ikke mindst da de praktiserende dyrlæger kun i ringe grad er
i stand til at anskaffe røntgenapparater. Røntgenterapien har kun
i begrænset omfang fundet anvendelse i den veterinære klinik,
da den kræver virkelig indsigt for uden skade og med held at
kunne anvendes, og da vore patienter — i alt fald for de store
husdyrs vedkommende — overvejende er økonomiske objekter,
således at kuromkostningerne, heri medregnet den tid, der medgår
til kuren, ofte spiller en afgørende rolle.
Højskolens kirurgiske Klinik har selvfølgelig også været under
kastet forvandlingens lov i det forløbne halve århundrede, und
tagen på ét punkt. Ved de forskellige veterinærhøjskoler og vete
rinærmedicinske fakulteter har man tidligere, ligesom her, kom
bineret ledelsen af en klinik for mindre husdyr med undervisnin
gen i f. eks. farmakologi, men medens man nu har forladt dette
system i udlandet og delt klinikkerne efter disciplinerne kirurgi
og intern medicin, har den her nylig skete ændring i ledelsen af
„hundeklinikken“ kun medført, at lærerne i kirurgi og intern
medicin ikke i fremtiden skal forelæse de mindre dyrs sygdomme,
som de hidtil har gjort det, men til gengæld skal lederen af Kli
196