197 / 363
Dette kompleks af fagområder forblev uændret efter Carl H.
Hansens fratræden 1934, idet efterfølgeren, professor Vald.
Adsersen, ligeledes i kraft af såvel farmaceutisk som veterinær
uddannelse beherskede samtlige discipliner. Med sin dybtgående
indsigt i bakteriologi og serologi førte Adsersen, som efter kandi
dateksamen i 1912 i 22 år havde været ansat ved Statens veteri
nære Serumlaboratorium, afdelingen for fjerkræsygdomme under
betegnelsen Laboratoriet for Fjerkræundersøgelser frem til en
moderne specialafdeling af afgørende betydning for bekæmpelsen
af fjerkræsygdomme.
Den vidtspændende virksomhed, der var henlagt under profes
soratet i farmakologi, vanskeliggjorde imidlertid opbygningen af
en tidssvarende farmakologisk institution, som kunne formidle
den veterinære udnyttelse af de skelsættende forskningsresultater
indenfor den eksperimentelle farmakologi i første halvdel af dette
århundrede. April 1950 gennemførtes derfor en nyordning, idet
forstanderstillingen for Stationær Klinik for mindre Husdyr og
undervisningen i fjerkræsygdomme blev henlagt under det efter
P. J. C. Grunth ledigblevne professorat i veterinærvidenskab, som
blev overtaget af Vald. Adsersen, der tillige som den eneste veteri
nære lærer med farmaceutisk uddannelse fortsatte som efor for
apoteket og ansvarlig lærer i farmaci og receptskrivning. Profes
soratet i farmakologi omfattede herefter farmakologi, toksikologi
og almindelig terapi og blev besat med dr. med. vet. Svend Dal-
gaard-Mikkelsen, der som assistent på den farmakologiske afde
ling i årene 1945—50 havde studeret eksperimentel farmakologi
ved Universitetets farmakologiske Institut.
Til rådighed for Afdelingen for Farmakologi, Toksikologi og
almindelig Terapi stod tre lokaler i stueetagen og 4 loftsrum bag
ved apoteket i Højskolens søndre sidebygning. Her indrettedes
laboratorier for eksperimentel farmakologisk og toksikologisk
forskning samt udførelse af toksiko-kemisk analysearbejde. Tak
ket være bevillinger, særlig under det europæiske genopbygnings-
program, blev afdelingen forsynet med moderne grundudstyr og
kunne hurtigt påtage sig retskemiske undersøgelser for offentlige
myndigheder ved forgiftninger hos husdyr samt en omfattende
rådgivende virksomhed for institutioner og praktiserende dyrlæger.
194