nikken for mindre Husdyr bestride begge discipliner. Vi har altså
bibeholdt en deling efter dyreart og ikke fået en deling efter disci
plinerne, men måske vil det kommende halve århundrede bringe
en ændring i dette forhold. Undervisningsmæssigt set er ændrin
gerne ikke store. Kirurgien forelæses stadig i 5 semestre på studiets
3. del. Da denne eksamens 1. afd. afholdes efter 1 års forløb, kunne
deltagernes antal fra denne del af holdet uden skade for studen
terne godt være større, end tilfældet er. Timetallet er på grund af
alle discipliners og ikke mindst de hygiejniske fags vækst blevet
formindsket fra henholdsvis 4 og 3 timer ugentlig i hvert semester
til 3 og 3 timer, ligesom afgivelsen af stoffet, der specielt vedrører
hundens kirurgi, har medført en mindre reduktion. Virkningen af
dette formindskede timetal er elimineret ved en mere kursorisk
gennemgang af visse afsnit, hvad der er fuldt tilladeligt, da der
nu foreligger en dansk lærebog i hele stoffet. Den kliniske under
visning hæmmes i nogen grad af det meget store antal studenter,
og det må betragtes som et minus, at den fra gammel tid hævd
vundne volontørtjeneste, der gik under navnet assistenttjeneste,
er blevet afskaffet, et minus, der næppe opvejes ved, at kliniker
tjenesten er blevet obligatorisk med ca. 6 mdr.s tjeneste i hver af
de 3 stationære klinikker, inden vedkommende kan indstille sig til
eksamens 3. del B.
Medens antallet af kirurgiske patienter i finansåret 1908—09
beløb sig til 350, hvoraf 16 stk. kvæg, var tallene for året 1956—57
418 patienter, hvoraf 169 heste, 142 køer og 107 svin, tal, som
tydeligt viser hestebestandens reduktion og de ændrede praksis
forhold for dyrlægerne. Da hestenes antal er så stærkt reduceret,
og da de heste, der kommer til behandling på klinikken, væsentlig
er de såkaldte luksusheste: fuldblod, travere og rideheste og kun i
meget begrænset omfang arbejds- og landbrugsheste, ville forhol
dene undervisningsmæssigt være katastrofale, hvis ikke klinikkens
bevilling var blevet forøget så væsentligt, at vi er i stand til at
behandle kvæg og svin gratis og endog indenfor visse rammer
betale dyrenes transport til og fra klinikken, men dog således, at
vi ikke behandler kostbare avlsdyr gratis. Takket være disse bevil
linger og de praktiserende dyrlægers interesse for klinikkens
arbejde får vi ikke sjældent interessante patienter til undersøgelse
197