Previous Page  11 / 166 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 11 / 166 Next Page
Page Background

11

mægtige Kolos som Symbol paa Enevældet. Og hele Livet i Om­

egnen af Slottet fik Præg af dette. Det kendtes ikke blot paa de

kongelige Vogne og Officerer og Lakajer, nej, en vis ydmyg Under­

ordnelsens Trang, der var karakteristisk for Tiden, greb den brave

Borger, naar han nærmede sig det højtidelige Sted. Selv om de

Tider var forbi, da enhver Borger gik med Hatten i Haanden

paa Slotspladsen, og selv om Buegangene var yndede Spaserestier,

saa gik man med varsommere Skridt, Talen lød mere dæmpet,

og man vogtede med spejdende Blikke efter enhver Anledning til

at give sin Underdanighed Luft i dybe Buk; man blottede ærbø­

digt Hovedet, naar Trompeternes og Pavkernes Skrald over Slots­

pladsen forkyndte for det tro Folk, at nu behagede det Hs. Majestæt

at gaa til Bords. Skønt Københavns Borgere tit var selvbevidste

nok, selv om Frihedsideerne saa smaat begyndte atvaagne, og man

i Klubber og Møder kunde skumle over Regeringens Handlinger

eller ryste paa Hovedet over Christian d. Syvendes og Støvlet-

Kathrines Udskejelser, kom det ikke højt til Orde, og denne

næsegrus Hyldest af Absolutismen var sikkert baade ægte følt og

h ar for dybe Rødder i Folket til at kunne rykkes ud blot ved en

Konges uheldige Person; thi den hænger nøje sammen med Re­

ligionen, Lutherdommens Dyrkelse af en enkelt Gud. Konge-

dyrkelse og Gudsdyrkelse væves ind i hinanden, Kongen faar

guddommelige, Gud kongelige Egenskaber. Kongen er Konge af

Guds Naade, — den Opfattelse kunde intet rokke, og den gaar

igennem hele Tiden; derfor kunde f. Eks.

O luf Bruun

i sit »Stam-

gods til mine trende Sønner«*) sige: »I Henseende til Eders Fædre­

land og Eders Konge, da skal I i alle Maader præferere det der

antagne despotiske Regimente som et Regimente, der især er

grundet i Guds Ord naar I der læse en Konges Ret over sine

Undersa atter«. — Derfor var der ikke noget for Samtiden mæ r­

keligt eller overdrevent i, at et Blad paa Christian d. VII.s

24aarige Fødselsdag, lige efter Struensees Fald, for ramme Alvor

udbrød: Til alle tro Undersaatters inderlige Glæde fyldte Hs.

Majestæt 24 Aar i Gaar. Hvilken Dag var højtideligere i Norden,

hvilken større af Under og Naade? Lev, frelste Monark**), og

vær altid en Øjesten i din Guds Øjne!« Byens Kirker, ja »endog

*) Originalen tilhører Herr Premierlieutenant Malte Bruun i Marinen og er

m ig velvilligst overladt til Brug ved denne Bogs Udarbejdelse.

**) frelst fra Struensees Vold.