11
mægtige Kolos som Symbol paa Enevældet. Og hele Livet i Om
egnen af Slottet fik Præg af dette. Det kendtes ikke blot paa de
kongelige Vogne og Officerer og Lakajer, nej, en vis ydmyg Under
ordnelsens Trang, der var karakteristisk for Tiden, greb den brave
Borger, naar han nærmede sig det højtidelige Sted. Selv om de
Tider var forbi, da enhver Borger gik med Hatten i Haanden
paa Slotspladsen, og selv om Buegangene var yndede Spaserestier,
saa gik man med varsommere Skridt, Talen lød mere dæmpet,
og man vogtede med spejdende Blikke efter enhver Anledning til
at give sin Underdanighed Luft i dybe Buk; man blottede ærbø
digt Hovedet, naar Trompeternes og Pavkernes Skrald over Slots
pladsen forkyndte for det tro Folk, at nu behagede det Hs. Majestæt
at gaa til Bords. Skønt Københavns Borgere tit var selvbevidste
nok, selv om Frihedsideerne saa smaat begyndte atvaagne, og man
i Klubber og Møder kunde skumle over Regeringens Handlinger
eller ryste paa Hovedet over Christian d. Syvendes og Støvlet-
Kathrines Udskejelser, kom det ikke højt til Orde, og denne
næsegrus Hyldest af Absolutismen var sikkert baade ægte følt og
h ar for dybe Rødder i Folket til at kunne rykkes ud blot ved en
Konges uheldige Person; thi den hænger nøje sammen med Re
ligionen, Lutherdommens Dyrkelse af en enkelt Gud. Konge-
dyrkelse og Gudsdyrkelse væves ind i hinanden, Kongen faar
guddommelige, Gud kongelige Egenskaber. Kongen er Konge af
Guds Naade, — den Opfattelse kunde intet rokke, og den gaar
igennem hele Tiden; derfor kunde f. Eks.
O luf Bruun
i sit »Stam-
gods til mine trende Sønner«*) sige: »I Henseende til Eders Fædre
land og Eders Konge, da skal I i alle Maader præferere det der
antagne despotiske Regimente som et Regimente, der især er
grundet i Guds Ord naar I der læse en Konges Ret over sine
Undersa atter«. — Derfor var der ikke noget for Samtiden mæ r
keligt eller overdrevent i, at et Blad paa Christian d. VII.s
24aarige Fødselsdag, lige efter Struensees Fald, for ramme Alvor
udbrød: Til alle tro Undersaatters inderlige Glæde fyldte Hs.
Majestæt 24 Aar i Gaar. Hvilken Dag var højtideligere i Norden,
hvilken større af Under og Naade? Lev, frelste Monark**), og
vær altid en Øjesten i din Guds Øjne!« Byens Kirker, ja »endog
*) Originalen tilhører Herr Premierlieutenant Malte Bruun i Marinen og er
m ig velvilligst overladt til Brug ved denne Bogs Udarbejdelse.
**) frelst fra Struensees Vold.