SaaBySomBorger

Valpladsen til Folket og drog i Flok og Skare til Regensen, hvor

de ringede-Storm paa Gaardens store Klokke, alle Beboerne strøm

mede til, og saaledes forstærket mødte man op paa Krigsskue

pladsen og forlangte ved Parlamentæ rer Voetmann løsladt. Det

vilde Flindt naturligvis ikke. Han gav Ordre til at rydde Gaden,

og snart var Folkemængden dreven op paa Amagertorv. Ved

Synet af Slottet tik Studenterne en Idé. De vilde tale med Kron

prinsen, og i Spidsen for en mægtig Folkeskare, der straks voksede,

drog de op mod Slottet, hvor det dog lykkedes den vagthavende

Major at faa lukket Portene, uden nogen slap ind. To Studenter,

tilfældig valgte af Hoben, fik strax Audiens, men Kronprinsen

mente ikke at kunne gøre noget for Voetmanns Løsladelse, før

hans Sag var undersøgt. Efter det Svar drog man hujende og

skrigende ned ad Købmagergade igen og derfra til Københavns

Kommandant, der sendte Løjtnant

Oldeland

til Hest med Folk til

Raadhuset for at faa Studenten frigivet. Da Flindt nægtede det,

svarede Folk med en Regn af Sten mod Raadhusets Ruder, og

den ulykkelige Løjtnant Oldeland, der bragte Svaret, blev ilde

medtaget, hans Pisk blev afreven. Forskrækket for han op igen

til Flindt, og da denne var lige stiv, raabte Løjtnanten ud over

Gammeltorv, at paa hans Ansvar vilde Studenten blive løsladt.

Endelig gav Flindt efter, og nu bar Studenterne Voetmann til

Regensen i Triumf, medens en Flok Læredrenge drog til Politi

mesterens Gaard i Raadhusstræde og slog Ruderne ind.

Selve Affæren var dermed forbi. Den fik dog naturligvis sit

Efterspil, idet en Kommission nedsattes. Overfor denne forløb

Flindt sig igen, idet han stadig i sine Rapporter skelnede mellem

»Pøbelen« o: Studenterne og »den gemene Pøbel« o: de andre.

Men det mærkeligste vår, at fremragende Mænd, f. Eks. Medlem af

Theaterdirektionen

Rosenstand Goiske,

vidnede mod Politiet, og

andre, som Balletmester

Galeotti

og hans Datter, der boede paa

Købmagergade, nægtede at vidne, fordi Politiets og Militærets

Optræden var saa raa, at de havde maaitet forlade Vinduerne.

Følgen var først og fremmest, at Flindt blev suspenderet. Student

Michelsen blev frikendt, fordi han kun havde hjulpet sin Ven.

Hagerup fik 30 Rdls.’ Mulkt til Politikassen, Løjtnanten skulde

bøde en Maaneds Gage til det kgl. danske Krigshospitals Kasse,

og Hagerup skulde for hans videre Tiltale i denne Sag være fri.

Studenterne Wieck og Stellens skulde af Universitetets Rektor