20
Siidc, at De ligefrem vil sige mig,
om
og
hvad
De kunde have
derimod. Thi at Navnet af en Religion, som jeg er nødt til at
bære mine øvrige Dage, skulde kunde afskrække, dertil tro er jeg
Dem for fornuftig.
Jeg overlader Dem til eget Behag, om De vil give mig Deres
Tanker skriftlig herover tilkiende. — Im idlertid skulde De linde
en Samtale udenfor Deres Huus nødvendig, for at undgaae al
Opsigt, saa beder jeg at beære mig med Deres Nærværelse, hos
mig kan vi uden Mistanke have denne, og hvad end Deres Grunde
kunde være imod mig, saa skal de aldrig være i Stand til at ned
b a d e eller mindske den Høvagtelse jeg føler for Dem og hvor
med jeg har den Ære stedse at henleve.
Kiøbenhavn, d. 30. Januar 1797.
Deres hengivne Tiener
C. de Saintaubain.
Naar saa de gamle h a r givet deres Samtykke, tillades det de
unge at omgaas, men som oftest under direkte Opsyn af de ældre.
Det vilde være ganske upassende, om de blev set helt alene,
endnu værre, hvis den unge Pige besøgte sin vordende Mand,
hvis han ikke boede hos Forældrene.
Derved opstaar der Korrespondance imellem de unge, naar
Sygdom eller andet hindrer ham i Besøg. Men ogsaa denne er
holdt i en mærkelig Ceremonistil, og det nys omtalte unge for
lovede Pars Breve er udmærkede Eksempler herpaa.
Hun begynder, da han en Gang ligger syg, kejtet og genert,
og hun siger egentlig slet intet i sit Brev. Det er ikke Mangel
paa stilistisk Evne, hun viser senere som Hustru, at hun baade
har et varm t Hjerte og en bøjelig Pen, der forstaar at give Fø
lelser Udtryk. Men Begyndelsen er i høj Grad trykket af de
stramme Tøjler, hvori Hensynet til det passende i Datiden holdt
de unges Lyst til at give deres Følelser Luft inden Ægteskabet.
Sandsynligvis h a r Moderen ogsaa set dette første Brev igennem
inden Afsendelsen, og derved er man naaet til følgende Resultat:
Khavn., d. 13. Martz.
Jeg faar vel opfylde Deres Begiering, ihvor nødig jeg virkelig
vilde, da intet er mig større Plage end at skrive, derfor maa De
heller ikke vente andet end et Par Linnier, og som ikke vil kunde
være meget underholdende; men da jeg blot griber Pennen for