II.
* INDEN DØRE.
.4. DE UNGE SÆTTER BO.
D
e
Tider, da Forældrene udelukkende afgjorde Partiet for
deres Datter eller Søn, er vel ikke helt forbi, men i Almin
delighed maa det siges, at Ægteskaberne da var byggede paa gen
sidig Tilbøjelighed; og dog var der en himmelvid Forskel paa
Frieri og Forlovelsesforhold da og nu. Det er Resterne af det
gamle Trolovelsesvæsen, som endnu spores i det attende Aarhun-
dredes Slutning. Der kommer derved noget ceremonielt og tillige
noget mere forpligtende ind i Forlovelsen; men da Karakteren
af el begyndt Ægteskab nys er forsvundet, er det ikke saa under
ligt, at man i Erindringen
0111
, at det en Gang var opfattet saadan,
var meget tilbageholdende og højtideligt i Forholdet.
Har en ung Mand i 1770—80’erne fattet Elskov til en Pige,
gaar han aldrig, naar han vil optræde korrekt, til hende med sin
Begæring. Han henvender sig til sin Fader eller en af sine
ældre Slægtninge, og denne begiver sig til den elskedes Fader,
og først, naar han har givet sit Samt\rkke, taler de forlovede
sammen
0111
Sagerne. I 1790’erne ophører denne Frien pr. Kom
missionær, men Frieren gaar stadig til Faderen. Det vil bl. a.