16 / 166
1(5
i Konsistorii Overværelse have »en tilstrækkelig Irettesættelse«,
og Regensianerne skulde gennem Provsten have Ils. Majestæts Mis
hag over deres Forhold tilkendegivet med Advarsel
0111
at ent-
holde sig fra slige Foretagender i Fremtiden. Endelig skulde
Regensens store Klokke nedtages.
Dommen er mærkelig mild efter Datidens Retsbegreber. Den,
der maatte bøde haardest, var vel egentlig Politimesteren, der
mistede sit Embede, og Løjtnanten; men det viser os, at Køben
havns Borgere er ved at blive en Magt, der forstaar at bryde
Enevældets Einbedsmandstyranni. Endnu mere forunderligt er
det, at Konsistorium i Maj Maaneds Slutning endnu ikke h a r af
leveret Irettesættelsen, og Regensprovsten h a r ikke behaget at tage
andet end Klokkens Reb ned. En tordnende Kabinetsordre af 28.
Maj bringer dem dog til Lydighed. Klokken kom paa Loftet, men
blev efter Frue Taarns Brand atter ophængt paa sin Plads, fordi
det var den eneste Klokke i Byen, der kunde slaa Kvarterslag.*)
Men var København saaledes ved at udvikle sig til en friere
og derigennem ogsaa til en større By, saa er det dog kun Spirerne,
vi ser udfolde sig i den flittige Hovedstad i Slutningen af Aar-
hundredet. Det allermeste af det, vi til daglig ser paa Gaderne,
er Smaastadsliv. De mange Slagter- og Klædeboder, hvor der
ugenert handles paa aaben Gade, og Beboernes Opfattelse af Gader
og Stræder som en Del af deres Hjem fortæ ller derom. Det var
ikke sjældent, at Sengklæderne soledes paa Gaden, og i Sidegaderne
sad Fatter i sin Slobrok og med Piben i Munden paa en Bænk
udenfor Huset, og Mutter rystede Krummerne -af Dugen ud af
Vinduet. Fejeskarnet blev smidt ud ved Rendestenene, og her laa
de snavsede Gadens Børn og rodede i det beskidte Vand for at
fiske de Enestesldllinger, som Sælgekonerne havde tabt, medens
smaa Papirsbaade begav sig paa eventyrlig F art ind under Rende-
stensbrættene for atter at opfanges paa den anden Side.
Ogsaa Beaumonden er ret smaastadsagtig, naar den flirter i
Kongens Have, hvor Toiletterne vises frem, og hvor Dagens Be
givenheder drøftes. Udlændinge, som har Respekt for vor Dygtig
hed og Energi, smiler ad det dukkeagtige i de hjemlige Forhold,
hvor Parvenu-Typen heldigvis er saa saare lidt kendt, men hvor
den solide Borgerlighed i al sin Jævnhed holder
det
nye nede,
som ikke passer for Niveauet.
*) Kilder: For Romantik og Historie B IX. Sagens Akter i Rigsarkivet.