SaaBySomBorger

de jødiske Menigheders Synagoge fyldtes med Lovsange og Tak

sigelser, og Borgerne kappedes om at vise deres Ydmyghed, nogle

»spisede de Fattige«, andre »gav Gaver til de Arme«.

Men foruden at være Kongeby og Residens, var København

jo en Handelsby, og netop i denne Periode tog Handelen og der

med Velstanden et enorm t Opsving, en Omstændighed, der præ

gede saavel By som Borger. Det satte sit Præg i vor Havn, hvor

aarlig omtr. 6000 Skibe, store, stærktladede Sejlskuder, kom ind,

og hvor der undertiden laa 1000 paa een Gang.

Ogsaa den indre By prægedes deraf. Vore Handelskonger op

førte deres stolte Palæer, Huse, hvortil Familiens Æ re urokkelig

skulde knyttes, og indenfor hvis Vægge dens Efterkommere skulde

holde Hævd over gamle Traditioner. Der var noget stort og selv

bevidst i denne Tanke; hvor vilde det ikke smykke vor By, om

vore nuværende Pengemænd gjorde noget lignende! Af saadanne

Palæer var de vigtigste: Erichsens, hvor nu Handelsbanken resi

derer, Peschiers — den nuværende Landmandsbank, den Tutein-

ske Gaard paa Hjørnet af Badstuestræde, Sulirs paa Gammeltorv,

den Brunske Gaard — nu Moltkes Palæ — og Rybergs i St. Kon-

gensgade, hvor nu Hofapoteket er. Senere byggede E tatsraad de

Coninck den nuværende Barnekowske Gaard i St. Kongensgade.

Disse fornemme, rigt udstyrede Palæer fortæ ller om Selvbevidst

hed og Stolthed, som de laa der i deres Tilbagetrukkenhed med

Portene lukkede for nysgerrige Blikke. Men med Døren paa vid

Gab laa de lidt mindre Købmandsgaarde, som den Buntzenske

paa Christianshavn, her kørte de tungt læssede Vogne ud og ind,

her hamredes og sloges Kasser op og i, her larmedes og virkedes

fra tidlig Morgen til sen Aften, og Chefen tog selv et Tag med,

naar det kneb. De store Pakhuse strakte deres graa, ensformige

Mure i Vejret, og Kæden skreg under Byrden af de tunge Baljer

og Sække.

Følgen af denne voksende Velstand og denne stigende Trang

til Virksomhed bliver naturnødvendigt en Udvikling af den selv

stændige Personlighedsfølelse og dermed følgende Trang til Selv

bestemmelsesret indenfor egne Omraader, med andre Ord en bo r

gerlig Frihedssans og Frihedslængsel, som karakteriserer hele

Tiden. Der skabes i denne Tid gennem Tidsskrifter, der støttes af

et købelystent og købedygtigt Publikum, for første Gang en »offent

lig Mening«, og den giver sig undertiden et ret højlydt Udtryk.