12
de jødiske Menigheders Synagoge fyldtes med Lovsange og Tak
sigelser, og Borgerne kappedes om at vise deres Ydmyghed, nogle
»spisede de Fattige«, andre »gav Gaver til de Arme«.
Men foruden at være Kongeby og Residens, var København
jo en Handelsby, og netop i denne Periode tog Handelen og der
med Velstanden et enorm t Opsving, en Omstændighed, der præ
gede saavel By som Borger. Det satte sit Præg i vor Havn, hvor
aarlig omtr. 6000 Skibe, store, stærktladede Sejlskuder, kom ind,
og hvor der undertiden laa 1000 paa een Gang.
Ogsaa den indre By prægedes deraf. Vore Handelskonger op
førte deres stolte Palæer, Huse, hvortil Familiens Æ re urokkelig
skulde knyttes, og indenfor hvis Vægge dens Efterkommere skulde
holde Hævd over gamle Traditioner. Der var noget stort og selv
bevidst i denne Tanke; hvor vilde det ikke smykke vor By, om
vore nuværende Pengemænd gjorde noget lignende! Af saadanne
Palæer var de vigtigste: Erichsens, hvor nu Handelsbanken resi
derer, Peschiers — den nuværende Landmandsbank, den Tutein-
ske Gaard paa Hjørnet af Badstuestræde, Sulirs paa Gammeltorv,
den Brunske Gaard — nu Moltkes Palæ — og Rybergs i St. Kon-
gensgade, hvor nu Hofapoteket er. Senere byggede E tatsraad de
Coninck den nuværende Barnekowske Gaard i St. Kongensgade.
Disse fornemme, rigt udstyrede Palæer fortæ ller om Selvbevidst
hed og Stolthed, som de laa der i deres Tilbagetrukkenhed med
Portene lukkede for nysgerrige Blikke. Men med Døren paa vid
Gab laa de lidt mindre Købmandsgaarde, som den Buntzenske
paa Christianshavn, her kørte de tungt læssede Vogne ud og ind,
her hamredes og sloges Kasser op og i, her larmedes og virkedes
fra tidlig Morgen til sen Aften, og Chefen tog selv et Tag med,
naar det kneb. De store Pakhuse strakte deres graa, ensformige
Mure i Vejret, og Kæden skreg under Byrden af de tunge Baljer
og Sække.
Følgen af denne voksende Velstand og denne stigende Trang
til Virksomhed bliver naturnødvendigt en Udvikling af den selv
stændige Personlighedsfølelse og dermed følgende Trang til Selv
bestemmelsesret indenfor egne Omraader, med andre Ord en bo r
gerlig Frihedssans og Frihedslængsel, som karakteriserer hele
Tiden. Der skabes i denne Tid gennem Tidsskrifter, der støttes af
et købelystent og købedygtigt Publikum, for første Gang en »offent
lig Mening«, og den giver sig undertiden et ret højlydt Udtryk.