SaaBySomBorger

holde Nag til noget Menneske og vist m indst til Dem; og til Be-

viis herpaa maa jeg vel give Dem min naadigste Tilladelse til at

kalde mig

Du,

saa ofte De behager. See, h a r jeg nu giort fnine

Synder gode igien, saa De ikke skal beholde Nag tilbage? — Hvor

glæder jeg mig ikke ved den Efterretning, at jeg i næste Uge kan

vente Dem. Var dog denne forbi. Jeg tæller hver Dag til jeg

igien kan see Dem. Da først vil Friederichsværk blive mig behage

ligt som det ved Gud hidindtil ikke h ar været. Jeg maa afbryde.

Jeg beder at hilse Deres Moder, det er mig kiært, at hun troer,

jeg holder lidt af Dem; men endnu kiærere, at De selv troer det.

Paa Fredag gaar her Bud ud og maaske før; saa venter jeg et

lille Brev. Lev vel, beste Ven, kom snart til

Din

A. Buntzen.

Hvor himmelvidt forskellig er ikke denne Maade »at faa hin

anden« paa fra den, vi kender af Rektor

I. IL Taubers

kostelige

Dagbøger*) fra 1774 og følgende Aar.

Da han h ar arvet 1500 Rdl. og sidder i et ordentligt Embede,

raader hans Søster og Svoger ham til at gifte sig »uden dog at

paalægge ham mindste Forbindtlighed, uagtet de foreslog ham

adskillige antagelige Veje.« For en Sikkerheds Skyld lader han

straks i Aalborg forfærdige Arbejder med Stene, Smykker, Øren

ringe, Guldringe, Spænder, Haarkam og Halssmykke, ialt til en

Værdi af 120 Rdl., til Brug som Fæstensgave, men, føjer han til,

»jeg havde nu disse Kostbarheder i m if Eje uden at kunne afgøre,

hvem jeg vilde forære dem.«

Da han paa Hjemvejen til Horsens, hvor han skal være Rektor,

i Viborg træffer Biskop

Roltbøll,

»udlader han sig aabenhjertig

for ham, at han er bleven sat i den Nødvendighed at anlægge

Husholdning til Mikkelsdag.« Bispen svarer: »Jeg raader til det

samme og anser det for Deres Pligt at gaa forsigtig frem til at

gøre saa vigtigt et Skridt.« Og dog h a r Bispen allerede Planer

med at anbringe en Jfr.

Begtrup,

der var i hans Hus. Men hun

var paa den Tid »indsvøbt i en Sørgedragt og temmelig udtæ ret

af Sorg, og en vis Tungsindighed prægede hendes hele Adfærd og

havde bortranet hendes Ungdomsfarve«, fordi hun havde mistet

*) Meddelt af D. H. Wulff i Dansk Maanedskrift.

KØBENHAVNS

KOMMUNEBIBUO i tKER