28 / 166
28
Ordet, og jeg gebærdede mig, som jeg kunde. Da jeg nu bestandig
understøttedes af den Tanke, at Gud let kunde forstyrre, hvad
der ikke var mig tjenligt, saa jeg var langtfra ingen hidsig Frier,
men ventede rolig min Skæbne, foredrog mit Ærende sindig og
fornuftig og sagde: »De ved, kære Jomfru, allerede ved Biskoppen
Aarsagen til min Ankomst. Jeg tilbyder Dem mig selv, fordi
jeg ej h a r noget bedre at give Dem, og ønsker, at De kunde over
tale Dem til at tage Del i min udelte Lyksalighed.« — »Nu, hvad
siger du, min Datter?« sagde Bispen, »synes du noget om Til-
buddet?« Jomfruen vidste ikke at svare, saa undselig blev hun.
Jeg sagde: »Man maa rose hendes Betænksomhed i saa betydelig
en Sag.« Nu da«, sagde Bispen, »du kan dog vel give ham et
Kys.« Jomfruen blussede. »Hvad Sag er dette?« sagde han, »giv
De kun hende et Venskabskys.« Jeg fulgte Ordre, og første Kys
trykkedes paa uskyldig Kind. Derpaa sagde Bispen: Manden kan
ikke opholdes; han h a r Embede hjemme; i Morgen maa han have
et afgørende Svar.« Bispen ledte mig ned i Stuen til det forrige
Venneselskab. Vi talte snart med een, snart med en anden om
alskens Ting. Im idlertid havde Worm en stor Ulykke for at faa
Bispinden bibragt denne Tidende, som han i Forvejen vidste
ganske vilde forpurre hendes Hjerne. Biskoppen havde ved mange
Præ ludier søgt at forberede hende og modtaget mange haarde
Bebrejdelser, iblandt andre: »Du h a r saa travlt med at faa denne
Jom fru gift; hun kan komme tidligt nok, tag dig i Agt, du ej for
haster dig og gør hende ulykkelig istedenfor lykkelig; du skulde
aldeles ikke befatte dig med at stifte Partier.« Da Bispinden fik
dette Anslag at vide, blev hun som forrykt, laa hele Natten og
skændte paa Jomfruen, som laa hos hende, spurgte hende, om
hun var saa giftesvg o. s. v.
Anden Dagen, som var en Søndag, kørte jeg i Karet med Bi
skop Rottbøll til Frue Kirke. Derpaa kørte jeg hen for at mod
tage min Skæbne. Jom fruens Foræ ldre og Prof. Worm havde
haft Jomfruen for sig under Prædikenen; og da hun bestandig
beraabte sig paa, at hun saa lidet kendte mig, svarede Worm:
»Rektor Tauber kan være 20 Aar i Horsens og 20 Aar i Viborg,
og I kan dog ikke lære at kende ham bedre, end I nu kender
ham ved Bispen; han maa have et afgørende Svar, naar han
kommer fra Kirke.« Saasnart jeg var kommen hjem, ledte Bispen
mig op paa Salen. Derpaa hentede han Jomfruen, gik straks