SaaBySomBorger

sin Mormoder. Og Tauber tænkte ikke da paa at blive »hendes

Befrier.«

Da han kommer hjem til Horsens, lægger hans Værtinde an

paa ham til Fordel for en Datter, hun viser ham alt sit Indbo

og siger: »Alt dette overlader jeg til min eneste Datter, naar hun

kunde blive

forsynet

.« Dette Udtryk bruges stadig i Betydningen

»vel gift.« Tauber synes imidlertid ikke om hende; han faar

Tilbud om Konsistorialraad G’s Datter, han indhenter Oplysninger

0111

hendes Huslighed og Duelighed, Karakter og Sindelag og finder

hende i det hele »attraaværdig«, men der er een Ting (man faar

ikke at vide, hvilken) i Vejen, hvorfor han, »hvor rigt end Bj^ttet

vilde være«, lader det »staa ved sit Værd«, indtil han faar flere at

sætte paa Valg. Saa kommer en af Byens Matadorer, Kancelliraad

F. og tilbyder pr. Kommissionær sin ældste Datter sam t 1000 Rdl.

og Udstyr efter Standsmæssighed. Men Tauber siger: »Er det ogsaa

i Økonomien og Husbestyrelsen efter min egen Plan fordelagtigt

at have en Svigermoder her i Byen, som maaske kunde faa i

Sinde at byde og befale i mit Hus som i sit eget og anse min

Kone ligesom hendes tilforn underdanige Datter, der er nødt at

danse efter hendes Pibe?« Kommissionæren svarer nøgternt og

forretningsmæssigt: »Der er noget i det, De siger; jeg raader kun

uden at forbinde Dem til noget. Hun vil da blive bortgiftet til

Hr. F., thi vil De have hende som er den bedste, saa skal F. have

den yngste.«

Nu tager Tauber den Beslutning »at lade alting henstille til

Guds alvise Bestyrelse«, som han før har haft saa øjensynlige

Prøver paa, idet han dog stadig husker, at man skal vælge en

Kone, som kan »skikke sig i alle Forbindelser.«

Da det im idlertid »er paa høje Tid«, kommer han Guds alvise

Bestyrelse til Hjælp ved »at sætte en Del-paa Afgangslisten for

iblandt flere at vælge den bedste og ikke siden at have Aarsag til

at bebrejde sig den mindste Overilelse.« Saa skriver han til

Biskop Rottbøll om sin Trang til »en Selskaberske.« Han ønsker

nøjagtig Besked om Jfr. Begtrups »Karakter, Gemytsbeskaffenhed,

Forstands og Hjærtes Værd, Fremgang i Kundskaber og hendes

Køns nødvendige og prydende Dueligheder og Færdigheder, Hus

lighed og Oplagthed til at omgaas Børn, tildanne dem til Mennesker,

Borgere og Kristne«, han beder Bispen gøre en Sammenligning

mellem hans indvortes og udvortes Forfatning for at bestemme