SaaBySomBorger

Holberg aldrig havde elsket. For det første ved man ikke dette

med Sikkerhed, dernæst h a r Holberg jo dog skildret adskillige

andre Følelser, han ikke selv h a r haft, til Mesterskab. Saa

Argumentet synes mig ikke slaaende. At Holberg h ar taget Kær

ligheden med i sine Stykker, er vel noget, han har arvet fra sine

udenlandske Mønstre. Men skulde Grunden til den overfladiske

og løse Behandling af Kærlighedsforholdet mon ikke kunne søges

i al Fald for en Del deri, at Holberg var en saa praktisk Mand,

at han kun interesserede sig for praktiske Livsforhold; og det

var kun i sjældne Undtagelsestilfælde, at man virkelig giftede

sig af Kærlighed i borgerlige Kredse paa den Tid. Og denne

Fremgangsmaade h a r været fulgt langt op i Halvfjerdserne; man

h a r kun set rent praktisk, jeg havde nær sagt rent naturhistorisk

paa Forholdene. Først da de nye Ideer, der hævder den enkelte

Persons Selvbestemmelsesret, kommer lier til, foregaar der denne

Revolution i det borgerlige Liv. Der er en himmelvid Forskel

paa Frierne Tauber og de Saint-Aubain; men der er en lige saa

stor Forskel paa Jomfru

Begtrup

, der tager sin Rektor, fordi hun

ju st ingen Modbydelighed h ar for ham, og Jom fru

Buiitzen

, som

elsker sin Kaptajn af hele sit rene, lille Hjerte. Det er ikke

alene en Karakterforskel hos de to, det er hele Samfundets Op

fattelse af Ægteskabet, der er fuldstændig forandret. Man kan se

det deraf, at begge Ægteskaber blev lykkelige, vel hvert paa sin

Vis; Jom fru

Begtrup

blev sin Mand en tro Husholderske, Jom fru

Buntzen

gik op i sin Ægtefælle i den mest rørende Trofasthed og

Samfølelse. Og det var ikke Hjerterne hos disse to Kvinder, der

var forskelligartede; tlii de blev begge gode, kloge og kærlige

Mødre for deres Børn.

Rom blev ikke bygget paa een Dag, og naturligvis maatte For-

lovelsesforholdene i 1797 mere ligne dem i 1774 end dem i 1904,

men det store Brud er gjort i denne Tid, og her ligger Spiren til

den Frigørelse paa Kærlighedsomraadet, som danner Grundlaget

for den nu almindelige Opfattelse af Forholdet mellem Mand og

Kvinde. *

Naar saaledes et ungt P ar havde fundet eller faaet hinanden,

saa blev der travlt i Brudens Hjem; thi da havde man intet Ma

gasin du Nord, hvor man gik hen og bestilte det hele Udstyr

færdigt. Man spandt, og man vævede, man syede, og man bro

derede, og ikke en Haand var ledig. Og det var ikke Smaating,