29 / 166
29
bort og lod os blive alene. Jeg spurgte hende om hendes Beslut
ning, hvad Haab jeg kunde gøre mig. Hun svarede: »Det er ikke
saa godt at afgøre.« Jeg derpaa: »Jeg forlanger aldeles ikke, at
De skal sige Ja, naar De kun ikke vil sige Nej.« Hun svarede:
»Jeg h ar ju st ikke Modbydelighed til Dem.« »Ja, saa er det godt,
saa er vi skabte for hinanden.« Jeg tog hendes Haand, trykkede
den til min Mund og lagde den bort, fortalte hende noget
0111
hendes tilkommende Lykke og lagde til: »Nu først tro r jeg, da
De h a r givet mig Deres Haand og Hjerte, at det er den rette Tid
at betro Dem en Hemmelighed, som maaske vil glæde Dem. Jeg
har en Arv efter min Moder, over 1000 Rdl., som kan hjælpe til
at grundlægge vor fælles Lykke. Dette h ar jeg ikke skriftlig
villet melde i mit Brev, at det ej skulde have mindste Indflydelse
i Valget til at stemme Dem lil nogen Side.« I det samme kom
Bispen igen. Jeg sagde: »N
11
er alting afgjort; De glæder Dem
vist over min Lykkes Tilvæxt.« Han velsignede os begge og
sagde: »Nu skal De modtage min Kone, som kommer kørende,,
og naar De tager hende ud af Vognen, fortælle, at Jom fru Beg-
trup har givet Dem hendes Haand.« Jeg gjorde alt efter F o r
skrift. Idet jeg førte Bispinden ud af Vognen, sagde jeg: For
sikret om Bispindens gunstige Bifald er jeg nu saa lykkelig at
have gjort en Erobring, som bliver mig dobbelt uskattelig, fordi
Bispinden sæ tter saa høj en Pris paa hende, at hun nødig vilde
have mistet hende.« Hun vidste næsten ikke i denne Overraskelse,
hvad hun skulde svare, men sagde med sin sædvanlige Kulde, at
hun ønskede, at jeg maatte blive lykkelig i mit Valg.« —
Sammenligner man disse to Forlovelseshistorier. hvoraf den
sidste jo er 23 Aar ældre end den første, men som begge er
valgte fra Samfundslag af samme Art, saa vil man straks se, hvilken
Udvikling Respekten for Personligheden h a r gennemgaaet i dette
for Livet saa vigtige Forhold. Man h ar i ældre Dage ikke taget
meget Hensyn til gensidig Tilbøjelighed, endsige til Kærlighed;
Tauber ser paa alle mulige andre Egenskaber end netop Kærlig
heden; og han føler sig tilfredsstillet ved hendes Erklæring: »Jeg
føler ju st ingen Modbydelighed for Dem«, — saa mener han, de
er skabte for hinanden.
Hos Holberg finder vi ganske vist ogsaa Kærligheden frem
stillet, men han har, skønt han var den store Psykolog, aldrig
ret fundet Udtryk for Elskov. Man h ar sagt, at Grunden var, at