26
efter den Kundskab, han har til ham og hende, om han tror, de
kan være skabte for hinanden og i Ægteskabsforbindelse gøre
hinanden lykkelige.«
Bispen svarer, at Jomfruen h ar »smukke Folk at slægte paa;«
Faderen var Provst og Moderen af den bekendte Wormske Familie,
Men da der var ti Børn, »er Jom fruens Omstændigheder ikkun
maadelige eller i al Fald ikke saa fordelagtige, at en F rier just
derfra kunde tage Aarsag til at bestemme sit Valg, naar han
egentlig vilde se derpaa.« Hvad Gemytsbekaffenhed angaar, h a r hun
de bedste dispositiones til at gøre en Mand lykkelig, som et
vakkert og velopdragent Fruentimmer kan have.« Hun kender
de Regler, som Æren foreskriver hendes Køn. »Hendes Hjerte
er medlidende og følsomt, hendes Forstand vel dyrket, og hun
er sine fattede, rigtige Grundsætninger tro, saa hun, endog over
ladt til sig selv, næppe skal støde an imod den strængeste Dyds
Fordring.« Hun h ar en tækkelig Opførsel i det udvortes, som
gør hende almenyndet.
Efter dette »Skilderi af en duelig Ægtemage« sammenligner
Tauber grundig dette med de andre Tilbud. Uagtet »Skønhed og
udvortes Smukhed« frembød sig for ham i »Guldskaale«, vil han
ikke vælge sig en Kone til »Tidsfordriv og sanselig Mættelse for
nogle Aar«, men tro r »at skulle sørge for Efterslægten eller det
forventede Afkom«, hvorfor han ønsker en Kone »af dyrket F o r
stand og praktisk Indsigt i Pædogogikken efter Grundsætninger
og ikke blot eller
Vedtægter.ogModer.«
Da Værtinden nu begynder at være nærgaaende i sine F o r
dringer m. II. t. Datteren, skriver han til Bispen om, »hvad Jfr.
Begtrups Foræ ldre kan give i Udstyr, for at han derefter kan
anlægge sin Plan til den nye Husholdning.«
Da han ikke selv han komme til Viborg straks, skriver han
atter til Rottbøll, hvis Børn Jfr. Begtrup opdrog i »alle Fruen-
timmernetheder og i Fransken«, og anmoder ham
0111
at aaben-
bare for Jomfruen »hans Hjertes Ønske og lade hendes Foræ ldre
bifalde det, ifald Partiet staar dem an.« Han skriver:
»Til Mikkelsdag maa jeg nødvendig antage Husholdning, En
venlig Kone, der kan formilde den i Skolen paadragne Alvorlig
hed, der kan ved sit indtagende Væsen og sin oplivende Omgang
forjage den Mørkhed, den i Forretninger laante Surseenhed, det
hos de fleste Skolelærere barske og bortkysende Væsen, at det ej