SaaBySomBorger

efter den Kundskab, han har til ham og hende, om han tror, de

kan være skabte for hinanden og i Ægteskabsforbindelse gøre

hinanden lykkelige.«

Bispen svarer, at Jomfruen h ar »smukke Folk at slægte paa;«

Faderen var Provst og Moderen af den bekendte Wormske Familie,

Men da der var ti Børn, »er Jom fruens Omstændigheder ikkun

maadelige eller i al Fald ikke saa fordelagtige, at en F rier just

derfra kunde tage Aarsag til at bestemme sit Valg, naar han

egentlig vilde se derpaa.« Hvad Gemytsbekaffenhed angaar, h a r hun

de bedste dispositiones til at gøre en Mand lykkelig, som et

vakkert og velopdragent Fruentimmer kan have.« Hun kender

de Regler, som Æren foreskriver hendes Køn. »Hendes Hjerte

er medlidende og følsomt, hendes Forstand vel dyrket, og hun

er sine fattede, rigtige Grundsætninger tro, saa hun, endog over

ladt til sig selv, næppe skal støde an imod den strængeste Dyds

Fordring.« Hun h ar en tækkelig Opførsel i det udvortes, som

gør hende almenyndet.

Efter dette »Skilderi af en duelig Ægtemage« sammenligner

Tauber grundig dette med de andre Tilbud. Uagtet »Skønhed og

udvortes Smukhed« frembød sig for ham i »Guldskaale«, vil han

ikke vælge sig en Kone til »Tidsfordriv og sanselig Mættelse for

nogle Aar«, men tro r »at skulle sørge for Efterslægten eller det

forventede Afkom«, hvorfor han ønsker en Kone »af dyrket F o r

stand og praktisk Indsigt i Pædogogikken efter Grundsætninger

og ikke blot eller

Moder.«

Da Værtinden nu begynder at være nærgaaende i sine F o r

dringer m. II. t. Datteren, skriver han til Bispen om, »hvad Jfr.

Begtrups Foræ ldre kan give i Udstyr, for at han derefter kan

anlægge sin Plan til den nye Husholdning.«

Da han ikke selv han komme til Viborg straks, skriver han

atter til Rottbøll, hvis Børn Jfr. Begtrup opdrog i »alle Fruen-

timmernetheder og i Fransken«, og anmoder ham

0111

at aaben-

bare for Jomfruen »hans Hjertes Ønske og lade hendes Foræ ldre

bifalde det, ifald Partiet staar dem an.« Han skriver:

»Til Mikkelsdag maa jeg nødvendig antage Husholdning, En

venlig Kone, der kan formilde den i Skolen paadragne Alvorlig

hed, der kan ved sit indtagende Væsen og sin oplivende Omgang

forjage den Mørkhed, den i Forretninger laante Surseenhed, det

hos de fleste Skolelærere barske og bortkysende Væsen, at det ej