SaaBySomBorger

ved Vanen skal blive naturligt, alt dette samlet og mere til venter

jeg at finde hos denne Jomfru. Min Lyksalighed er saa stor, at

den forslaar til en Familie. 450 Rdl. er mine visse Embedsind-

komster, de uvisse af Barnedaab, Kirkegangskoner, Bryllupper,

Lig, Ofre ere en 150 Rdl. Min Formand forsikrer, at Embedet

altid er over 600 Rdl. fri Bopæl uden Byrder og Skatter. Ved en

fornuftig Husholdning, ved Varsomhed for ikke at indvikles med

bele Byen behøves ikke nær saa meget til at bestyre Udgifterne

til Nødvendighed, Nytte og Fornøjelser. Overskuddet deraf helliges

Bogladen. Det falder da Deres Højærværdighed til, hvilken sød

Fornøjelse for en ædel Sjæl! at forøge min Lyksalighed. Bifalder

Jomfruen og hendes Foræ ldre mit Forslag, at lade Deres Jfr.

Datter gaa i Horsens Skole, saa behage Deres Højærværdighed for

det første at levere Jomfruen denne medfølgende lille Æske med

stenindlagte Ørenringe, Guldring o. s. v.; alt det øvrige, som hører

dertil, en med Stene besat Kam, Haarnaal, Armbaand, Bevernaal,

Halssmykke, Skospænder, her fejler Sproget mig, skal jeg enten

selv medbringe eller skikke som Forløbere for min Person. Egnen

vil vist staa Jomfruen an, og en ganske artig Samling af franske,

tyske og danske Skrifter i de skønne Videnskaber venter paa

hendes Nærværelse for at blive læst af hende, da mine daglige

Forretninger kun sparsom t tillade mig at bruge dem.«

Bispen beder ham nu rejse lil Aarhus, hvor han vil træffe

Forældrene og Jomfruen. Vi lader atter Tauber selv fortælle:

Jeg kom ind ad Laagen hos Prof.

Worm*)

i Meilgade, og da

jeg kom mod Forstuen, kom Worm springende ud for at modtage

mig tillige med Bispen. Jeg hilsede Bispen, som straks sagde:

»Denne gode Mand, min gamle Ven her, er Prof. Worm.« ».leg

vendte mig straks til ham med disse Ord: »Det glæder mig at

have den Lykke at kende den Mand personlig, hvis Fortjenester

jeg saa længe har hædret fraværende.« De førte mig begge ind

i Stuen. Biskoppen sagde: »Denne er Provstinde Begtrup, denne

Provst Begtrup« o. s. v. Jeg blev bedt ind i den bedste Stue ud

til Gaden, alle fæstede Øjnene paa mig, og Biskoppen, som isæ r

talede med mig om adskilligt, endog om Boganliggender, under

holdt sig for det meste med mig. Derpaa blev jeg af Biskoppen

opkaldt paa Salen, hvor Worm havde sit Bibliotek. Der var

mine Ønskers Maal. Jeg gik glad imod hende. Biskoppen førte

*) Brudens Morfader.