159
og begravelsen angaar, beder jeg nøye efterkommet Fordringerne*),
men ikke at betale mere, end hvad stipuleret er. Kun iagttages
at spare alle de gode Folk deres tiid; ingen maa følge mig eller
liiget udenfor Porten; det søges Kanzelliet, at det maa være til
ladt at kiøre tidlig om Morgenen ud af Byen. Kisten lægges i en
simpel Arbeidsvogn og kiøres ud, samme øyeblik Porten aabnes,
være det vinter eller sommertiiden; ikkun min Søn Conrad og
trende Personer, han vil udnevne, følger med.
NB.
3 alen dyb
under Jorden maa være det mindste maal, kisten legges — hvad
man vil sette derover, kan være lige got — kun ingen usandhed.
— En svær liigsten, som Gammel dags var brugelig, var best,
men intet andet paa end:
herunder hviler asken af en god borger. Han var fød i Basel
1743, død i Kjøbenhavn . . . ., agtet af sine Medborgere og det
var hans kiereste rigdom og ære. Conrad Hauser var hans
navn.«**)
Den beskedne Mand, som saaledes vilde unddrage sig Da
tidens smagløse Ceremonier, var altsaa ingen ringere end Konfe-
rensraad Hauser. Han levede længe efter, at han havde oprettet
dette Dokument. Men selv saa sent som ved hans Død, der først
indtraf 1824, kunde det trods denne Henstilling ikke undgaas, at
Regningen til Begravelsen løb op til 245 Rdlr. 2 Mk. 9 Skilling;
men der var da ogsaa baade Ligvogn, Ligbærere, Hyrekusk, Bede
mand, dobbelt Ligkiste til 75 Rd., udgraveret Plade til 20 Rd.,
Invitationsvogn med Tjener, Dusører, Handskepenge, Beværtning
og meget andet. Ellers havde Begravelsen ikke været »anstændig.«
Med Hensyn til Begravelsesstedet, saa herskede der »den For
fængelighed, at man ligesom kappedes om, hvem der kunde faa
sin Vens Ben saa nær til det helligste Sted i Kirken som muligt«;
man lod med andre Ord gerne sine paarørende begrave enten i
Kirken under Gulvet eller paa de indre Kirkegaarde. Mod dette
ivrer Tode, da der derved i Kirken ikke ofres Røgelse til Guds
Ære, men Stank og Pestilens uden Røgelse. Kun for meget høje
Personers Vedkommende mener han, al Kirkebegravelse bør taales,
som om de stank mindre enct almindelige Borgere! Navnlig er
*) Al Overdaadighed ved Begravelsen var forbudt, navnlig maatte Kisten ikke
pyntes med Sølv o. 1. Men det skete dog.
**) Kilde: Grove: Konferensraad Conrad Hauser. Personalhist. Tidsskrift.
3. Række IV. Bd.