156 / 166
156
sin Ungdom erindrede, at de velhavende begravedes om Efter
middagen, kun meget fornemme Personer, som Kammerherre
Suhm og A. P. Bernstorff, lige i Middagsstunden. Ved velhavende
Folks Begravelse ringede Sangklokkerne fra Frue Kirke, men i
øvrigt fandt der ikke nogen kirkelig Højtidelighed Sted. Begra
velsen foregik altid fra Hjemmet. Det var yderst sjældent, at
nogen uden Opfordring fra Familien, altsaa uden Tilsigelse gennem
den ved denne Lejlighed med Sørgekappe paaklædte Bedemand,
fulgte noget Lig. Vi véd, at ved Jobs. Ewalds Begravelse sluttede
store Skarer sig til Ligfølget paa Gaden, og det samme var Til
fældet ved Fabrikmester Gerners Ligbegængelse 2. Januar 1788.
Men begge Gange var der jo Tale om en offentlig Demonstration.
Naar nogen var død, blev Liget altid »klædt«, mest med »det saa-
kaldte Morier«, som opsættes som Kjole ogWest med Læg, Frynser
og Sløjfer omkring; under Hovedet anbragtes tre Puder, »maadelig
udstoppede med Humle og Høvlspaaner«. Paa Hovedet blev
Parykken anbragt, Liget fik hvide Silkestrømper og hvide Hand
sker paa, og saaledes lagdes det i Kisten i Sørgeværelset, hvor der
var hængt hvide Gardiner op, sædvanligvis stod Kisten i Salen,
men hvis det var i Huse med meget smal Opgang, havde Beboerne
i Stueetagen den Forpligtelse at modtage den uhyggelige Indkvar
tering i deres Sal, Aftenen før Begravelsen skulde finde Sted. Her
fandt da »Beskuelsen« Sted. Ganske vist var der i bedre Lag en
Bevægelse i 80’erne for at springe denne smagløse Ceremoni forbi.
En Modebog siger, at man nu kan lade være at stille Liget til Be
skuelse, hvorved man sparer Traktemente til alle nysgerrige Over
løbere, man skal da tilslaa Kisten om Morgenen, før Følget kommer.
Men gennem hele Aarhundredet holdt Skikken sig alligevel.
Kisten var sort med en Plade, der forestillede »en Engel, som
holdt et Brev i den ene Haand, hvorpaa stod optegnet den Af
dødes Eftermæle, og en Basune i den anden Haand«. Disse Ind
skrifter forfattedes af de nærmeste eller var i Forvejen skrevne
af den afdøde og fandtes ved hans Testamente. Agent Holck, som
blev begravet »med en hæderlig Anstændighed og uden ødsel
Pomp« paa Nikolaj Kirkegaard, fik f. Ex. følgende Indskrift paa
sin Kiste: