152 / 166
152
havde Fisketorvet sin Plads ved Gammelstrand som nu, og ved
Knippelsbro laa der Fiskerkvaser, hvorfra der ogsaa dreves Han
del. Der var offentlige Slagterboder i Skindergade, paa Ulfeldts
Plads, ved Gammel Strand, paa Kongens Nytorv og Ghristians-
havns Torv; der var Brændeskuder i Nyhavn og Pæreskuder i
Kanalerne. Paa Børsen mødte Grossererne mellem 12 og 1, men
paa »den lille Børs« eller »Nurnbergerbørsen«, der laa paa første
Saf, falbødes alt muligt Kram, Silketøj, Linned o. 1. den hele Dag,
og var det varmt en Sommerdag, hændte det, at man flyttede ud
i det fri og solgte sine Varer under aaben Himmel paa Børsram
pen, og her udviklede sig da et broget Liv. I Børskælderen boede
flere store Hørkræmmere, som fik deres Varer direkte udskibede
ved Børskanalen, hvor der derfor altid herskede Støj og Travlhed.
Paa Børsen var ogsaa de fleste Boglader.
En særlig Stilling indtog Jøderne. De var i Almindelighed
meget lidt agtede og boede for sig selv i Læderstræde, hvor deres
Synagoge laa, og i de dertii stødende Gader. Det er betegnende,
at de fleste Klubber, saaledes ogsaa den fineste, Harmonien, i
deres Love indeholdt Forbud mod Jøders Optagelse; men i Drejers
Klid) ved man, at der var enkelte, som den rige Grosserer Mariboe.
Men Jøderne isolerede ogsaa sig selv, allerede ved deres Paa-
klædning. Mandfolkene gik alle med rund Paryk; naar de blev
ældre, lod de deres Skæg staa, noget, der slet ikke var brugt
ellers paa den Tid, og Kvinderne maatte, naar de var gifte, aldrig
gaa med bart Hoved. De fornemste af dem havde en kristen
Tjenestepige, som paa Heiligdagene kunde tænde og snyde Lysene,
lægge i Kakkelovnene, tage imod Besked og udgive Penge. Ellers
aftalte de med kristne Naboer e. 1., hvorledes dette skulde be
sørges. Hver Hamannsfest blev indledet med store Maskerader,
hvor udpyntede Jøder drog fra Hjem til Hjem paa Gæsteri; der
kunde ogsaa Kristne komme med. Vi har i vor Litteratur et
Kultur-Minde derom i Fabers »Stegekælderen«. Jøderne viste
sig ofte paa Gaderne, men næsten altid kun i Forretninger; kun
Lørdag Aften kunde man træffe de finere af dem i Kongens Have
ved Spadseregangen. Ogsaa ved deres besynderlige Ceremonier
adskilte de sig. De havde deres egen Ligvogn, og hele Ligfølget
var til Fods, med Stok i Haand som Symbol paa, at Livet er
en Vandring til Graven. Kun de Kvinder, der havde vasket
Liget, var til Vogns. Driftige og dygtige var mange af Jøderne;