![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0148.jpg)
148
o. I. At Ideen slog an, viser sig bl. a. i, at der med dette Kontor
som Forbillede oprettedes lignende i Hamborg, Bergen, Trond-
hjem, Helsingør, Christianssand og Odense.
Dernæst stiftede han et Fiskeri-Interessentskab, som mulig
gjorde, at Københavnerne kunde faa levende Torsk til Byen.
1764 fandt han paa een Gang ugentlig at holde Auktioner, hvor
Folk kunde sende deres Sager ind. Aaret efter oprettede han den
af Wessel udødeliggjorte Sygekasse. Man betalte ugentlig 1 å
2 Skilling og fik i Sygdomstilfælde 2 å 3 Mark ugentlig samt fri
Doktor og Medicin. For at dette kunde gøres, var det, at Holck
henvendte sig med Bøn til Publikum og lovede, at Himlen vilde
lønne dem rigeligt; saa sendte Wessel sin Mark. 1768 virkede
han for Oprettelsen af det kgl. Landhusholdningsselskab, hvis
Kasserer han senere i en Aarrække var. Samme Aar indrettede
han en »Spisnings-Kasse«, hvorved han ugentlig kunde uddele
120 Spisebilletter til Stadens Præster, der saa fordelte dem mel
lem de fattige, som ved Forevisning heraf paa Spisekvartererne
kunde faa Spisning for 8 Skill. Som man vil se, er det en Sama-
ritan-Idee en miniature, som denne virksomme Mand virkelig
uegennyttigt gennemførte. — Han gav i 1770 Anledningen til, at
Husene i København numereredes. Og da han saa Gaderne fulde
af fattige tiggende Børn, som »ved saadan Omløben blev forførte
til Udyd og Skarnsstykker«, stiftede han 5 Friskoler for hjælpe
løse Børn af begge Køn. Naar Børn nu tiggede paa Gaden, kunde
man give dem den Friskole-Anvisningsseddel, som man gratis
kunde alhente paa Adressekontoret, og Barnet kunde lære noget. —
Holcks næste Paafund var desværre Tallotteriet, som sattes i Gang
1771; det hørte jo med til Københavnerforlystelserne at overvære
Trækningen, der foregik fra Raadhusets Vinduer paa Gammeltorv,
senere flyttedes det til Vandkunsten. — For at lokke Godgøren
heden frem, gav Holck altid de mest rundhaandede særlig Æres-
titel. Da han oprettede Friskolerne, fik de, der maanedlig vilde
give 3 Mark og 8 Skilling, Titel af
Skolepatroner.
Nu i 1775 vil
han oprette en Gratistskole; enhver, der giver 5 Mark om Maa-
neden, hædres med intet mindre end Titel af
Skolepatriot.
Sko
len kom i Gang, og een af Skolepatrioterne blev saa begejstret
for den, at han skrev i Adresseavisen:
»Man tænke dog! nogle og halvtredsindstyve Børn af begge
Køn, alle fødte af skikkelige, evneløse Forældre, alle nylig frem