146 / 166
146
Hans Holck
blev født den 12. Marts 1726 i Nyborg. Af 7 Sød-
skende var han den syvende. Fra sin første Barndom havde han
en besynderlig Lyst til Lærdom, og hans højeste Ønske var at
komme i Nyborg latinske Skole; men han opnaaede ikke dette
Ønskes Opfyldelse. Han søgte dog ikke i sin Fritid Tidsfordriv
i Ungdommens sædvanlige Lege, men af gode Bøger lærte han
tidlig, at Arbejde og Gudsfrygt er de sikreste Grundstøtter, hvor-
paa et Menneske kan bygge sin Lyksalighed. Det var ham meget
om at gøre at faa den grundigste Indsigt i Religionens Sand
heder, og derfor helligede han sig stadig til religiøse Skrifters
Læsning. Da han var bleven Købmandskarl i Flensborg, gik han
stadig til gudelige Forsamlinger og ligeledes senere. Saaledes var
hans Vandel og Omgængelse i den Alder, hvori saa mange hen
rives af Verdens forføriske Lyster og Tillokkelser. Han elskede
alle Kristne og fordømte kun Separatisterne. Tallet 7 mente han
stadig havde Betydning i hans Liv. Da han var 14 Aar (2 Gange
7!) kom han i Handelslære, og da han var 21 (3 Gange 7!!) blev
han Kræmmersvend eller Købmandskarl i Flensborg i 1747. Her
blev han i 4 Aar og fortsatte samme Stand i 3 Aar (atter 7) i
København, da han bestemte at handle for egen Regning. Og i
Aaret 1754 giftede han sig med Jomfru Bolette Tlirane, der levede
i 10 Aar og fødte ham 5 Børn. I 1759 gik han i Kompagni med
Johan Andersen, og fra dette Øjeblik begynder hans offentlige
Virksomhed. Han vovede nogle Hundrede Rigsdaler paa at op
rette Adressekontoret, som var mislykkedes for 3 førend ham.
Han købte Privilegiet og aabnede Kontoret. I Begyndelsen ud
sendtes kun skrevne Efterretninger, men del varede ikke længe,
inden de maatte trykkes, og del blev en hel Avis, der dog fore
løbig kun havde 30 Subskribenter. Det første Aar maatte han
gaa mange Ærgrelser igennem og tabte endda 80 Rdl. paa Foretagen
det. De Berlingske Arvinger nedlagde nemlig Protest paa Protest, men
Politimester Torm holdt sin Haand over Holck. Dog fik han lit
Mulkter, og af Lydighed mod sin Øvrighed betalte han dem straks og
villig, og blev det ham befalet at kalde nogen Efterretning tilbage,
gjorde han det straks og uden Indvendinger. Han brød sig, kort
sagt, [ikke om Smaating, men arbejdede videre paa del hele og
store. En Gang fik han Mulkt af 2 Rdl., l'ordi han havde tilladt
en Mand at avertere, at han vilde sælge en Hest efter levende
Vægt; en anden Gang fik han alle Byens Stodderkonger paa Hal