144 / 166
144
friske Heste, maatte Opholdet aldrig vare længere end 7a Time;
desuden havde Postillonen Lov at bede i et Kvarter mellem hvert
Bedested. Om Vinteren bededes ved Krebshuset om Natten, og
Turen fortsattes Søndag Morgen Kl. 5. Man kunde ikke have Gods
med paa Diligencen, derimod befordrede Pakkeposten gratis Kuf
ferter til 50 Pd.’s Vægt for Diligencens Passagerer. Ved Indskriv
ningen betaltes 24 danske Skilling pr. Mil, desuden løb der Ind
skrivnings-, Litsenbroder-Attest og Drikkepenge paa. Vilde man
benytte Ekstrapost, gik man ikke paa Postgaarden, men henvendte
sig paa Vognmændenes Laugskontor paa Kongens Nytorv, det
andet Sted fra Store Kongensgade, saa fik man en Vogn med en
Times Varsel. I øvrigt var der 200 Hyrekuske i Staden, og der
var mange, der foretrak at tage privat Vogn, selv om det var be
tydelig dyrere. Aaben Vogn foretrak man ogsaa for den lukkede.
Men saa lidt var man vant til Rejser selv her paa Sjælland, at en
saa stor og rig Købmand som
Andreas Buntzen
i 1780’erne tager
fejl og fortæller sin Hustru i et Brev, at han er i Slagelse, da
han endnu sidder i Ringsted. »Politivennen« beklagede sig tit
over de elendige Køretøjer; især var Hyrevognene i Københavns
Gader ganske umulige, og den skrækkelige Stenbro gjorde jo ikke
Køreturen bedre, derfor vilde Bladet have genindført Portechaisen,
ja en kortere Tid havde Adressekontoret kgl. Privilegium paa at
udleje saadanne, men det vandt ikke Bifald. Skulde man saa
langt som til Kiel, tog man liellere søværts med en Paketbaad fra
Toldboden. Der kostede Billetten 4 Rdlr. Med Smakken over
Store Bælt betalle man i 1794 om Sommeren 0 Rdl., om Vinte
ren 7. »Bort-dagene« var Mandag og Fredag, man kunde komme
hjemad Tirsdag og Lørdag. Denne Rejse over Bæltet var tit for
bunden med meget store Vanskeligheder.
Aug. Hennings
fortæl
ler saaledes, hvorledes Vindstille tvinger ham lil i 1787 at ligge
11—12 Timer paa Storebælt. Skibsfolkene fortæller ham om
Sprogø, som hører under Raschenberg paa Fyen, og om den Elen
dighed, de rejsende der maa udstaa om Vinteren. Der er paa
Øen kun 1 Bondegaard, den ejes af en Enke med Søn. Hun be
taler 8 Rdl. til sit Herskab, men faar 16 Rdl. af Kongen til Er
statning for det Brændsel, der tidligere udvistes hende af de kgl.
Skove. Hensigten var, at delle Brændsel skulde bruges til de rej
sendes Bekvemmelighed, men hun har aldrig noget. — Det var
ogsaa paa Sprogø, Kællingen risede sin Unge med en Tørv, fordi