SaaBySomBorger

147

sen, fordi han indførte Prædikantlisten; den havde de nemlig tjent

paa at meddele forskellige Familier om Lørdagen. Her fik han

Ret. Skønt Bladet stadig udvidedes, satte han aldrig Prisen højere,

end den var fra Begyndelsen, 8 Mark aarlig for et halvt Ark

ugentlig. Siden steg det til 4 Ark ugentlig. Men han vænnede

varsomt Publikum til, at der kom flere Artikler i hans Blad, han

busede ikke ud med alt paa een Gang, da han ikke vilde skræmme

Publikum. 1763 begyndte han med nogen Ængstelse at indføre

Vakancer i Adresseavisen, men der var ingen, der forbød det.

Dernæst fik han stor Tilslutning paa et Tillæg, der i 4 Aar bragte

de københavnske Præsters »Dispositioner« til deres Prædikener,

og i samme Aar udnævnte Kongen ham til Agent med Kancelli-

raads Rang. Aaret efter blev han Enkemand, men omtrent sam

tidig giftede han sig igen. 1767 tog han Grossererborgerskab,

men fra dette Øjeblik af gaar det tilbage for ham. Havde han

blot vedblevet alene at bestyre Adressekontoret, udgive sine Skrif

ter og passe sine Stiftelser, var alt gaaet godt; den, som intet

vover, intet vinder, sagde han, og i 1771 fik han Lov at anlægge

et Bogtrykkeri ved Adressekontoret. Det saa nu straalende ud,

men »mer vil altid mer, den, som vil være rig, falder i mange

Snarer, og saaledes gik det her«. Han oprettede et Glasmagasin.

Hans Folk snød ham, og snart maatte han optage et Laan af

30,000 Daler i Adressekontoret. Det hjalp ikke. Holck gik fallit.

For at dække sine Kreditorer »udspekulerede han et Lotteris

Oprettelse paa Adresse-Kontorets Entreprenørers Ejendom«, han

fik virkelig kgl. Privilegium dertil, men det blev aldrig til Virke

lighed. Han anlagde nu en Boghandel og redigerede »Aftenposten«,

det mærkelige Blad, der maaske den Dag i Dag giver flest Bi

drag til Oplysning om Datidens borgerlige Liv, og som efter

Holcks Død overtoges af Em. Balling.

Mærkelig er Ilolck især blevet ved sine mange uegennyttige

Projekter. Hvad man i den Tid kunde udrette, naar man vir

kede »til Borgerheld«, viser hans Arbejde bedst. Han havde ikke

mindre end 22 Ideer, der blev til Virkelighed. Her skal kun nogle

af de vigtigste nævnes:

Først og fremmest var der altsaa Adressekontoret, som ude

lukkende skulde tjene Publikum, bringe alle mulige Oplysninger,

give Anledning til, at Folk, der søgte noget, kunde faa Lejlighed

til at komme i Forbindelse med dem, der kunde give noget bort