Previous Page  145 / 166 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 145 / 166 Next Page
Page Background

145

hun ingen Brænde havde. — De maa selv gaa op og pille sam­

men, hvad de kan finde af brændbart paa Øen. Skibsfolkene maa

om Natten nøjes med et Hul med Straalejer, Straaet bliver ikke

renset hele Vinteren igennem og er derfor fuldt af Utøj og Uren­

lighed. Mangelen paa Proviant er stor, saa Nøden ofte tvinger

dem til at tage Køerne fra Stalden, slagte dem paa Stedet og koge

Suppe paa Kødet med bare Vand. Det overflødige af Smør og

andre Produkter sælger Enken nemlig

0111

Sommeren. Og her

kan Rejsende

0111

Vinteren blive nødte til at opholde sig i flere

Uger i Træk.

Smakkerne selv er ogsaa skrækkelige; de tilhører Rhederier,

der udgør et Laug, der deler Overskuddet imellem sig. Selvfølge­

lig er Søfolkene lidet kyndige, naar man ved, at Skipperen faar

12 Sk. daglig, Matroserne 10. Og desuden skal de gratis befor­

dre kongelige Transporter over Vandet. — Hennings er en saa

troværdig Mand, at der ikke er Tvivl om, at han ikke som Sati­

rikerne overdriver.

Folk var ej heller saa glade for at rejse. De maatte altid ud­

rustes voldsomt med varmt Tøj og maatte endda prise sig lykke­

lige, naar de ikke fik Træk i de utætte Deligencer eller en Skylle

Regn paa en aaben Vogn, rent bortset fra de Ubehageligheder,

der mødte dem paa Søen, eller naar de laa over paa en elendig

Gæstgivergaard, hvor Maden var grufuld, og Sengene

0111

muligt

endnu værre.

E

11

af Publikum højt priset Bekvemmelighed, der saa Dagens

Ljrs og voksede sig stor i denne Periode, var Adressekontoret.

Det var oprettet af den berømmelige Holek, som vi kender fra

Wessels Vers:

Agent Holck,

de fattiges Tolk,

S\rgekassens Patriark,

her jeg sender dig en Mark,

i det Haab, at Himmelen

giver en Dukat igen.

Da hele denne Mands Liv er karakteristisk for Tiden, skal

vi, inden vi gaar til Adressekontoret og dets Nytte, tillade os at

stifte Bekendtskab med hans Person, saaledes som den af en vel­

villig Samtid skildredes til hans Æreminde ved hans Død i 1783.

K. Bokkenlieuser: Saa By som Borger.

10