SaaBySomBorger

Bogreol, uden Titel paa din Byg i det glade Haab, at du ved

denne Forsigtighed lykkelig skal undgaae uvedkommende nys-

gierriges Opmærksomhed. Om du imidlertid ikke kunde staae der

i Boe, men een eller anden ved at søge om i Boghylden, skulde

faae Fingre paa dig, da siig ham, ihvem han saa er, uden Persons

Anseelse, at det er din Herres alvorlige Yillie, at Han strax, saa-

snart han har læst til dette Sted, setter dig igien, hvor han tog

dig; det vil ellers bekomme Ham ilde. — Hvis Han ikke dermed

vil lade Sig afvise, da siig Ham, at du indeholder saadanne Baga

teller, som han ikke bør spilde sin Tiid paa at læse, og som din

Autor ingenlunde har sadt her, fordi Han holdt dem for gode og

vel de fleste af dem end neppe for maadelige, men blot for at

moere sig selv med at see, hvorledes Hans Evner fra Tiid til Tiid

meere udviklede Sig. — Hvis han ved endnu at læse videre, skulde

kimpse med Næsen over dit Yaas, da erindre Han, at han er ad

varet i Forvejen og altsaa ikke kan klage over at være bedraget;

siig ham desuden, at din Fader aldrig gjør Fordring paa Digter

evner og ikke heller vil ærgre sig over, at man fradømmer Ham

Samme, som han er saa troskyldig at tilstaa, Han aldrig besad,

men at det desuagtet ikke er mere underligt, at Han kan finde

Behag i dig, end at en øm Moder kan elske sit vanføre Barn.

Skulde du høre nogen paastaa, at et eller andet enkelt Ord eller

lykkelig Tanke var stjaalet af den eller den Poet eller Autor, som

Han kunde citere, da tie til slige Skumlerier og værdige Ham ikke

et Svar, det er altid daarligt at paastaae, fordi to Tanker ligne

hinanden, at den ene just skal være Moder til den anden. Siger

nogen, at denne lille Erindring til dig, kiære Bog, er en Efter

ligning af Horats’ Epistler 1ste B. 20 Ep., da svar Ham ganske

kort, for at blive af med Ham: »det kan nok være,« men kommer

Han endnu med flere slige spidsfindige Anmerkninger, da beed

ham anden Gang at sette dig væk, og hvis han da ikke giør det,

saa bliv kuns grov, og siig Ham rent ud efter det gamle Ordsprog,

at Han skal holde sin Næse fra andres M .., og sine Fingre fra

andres Tøj: det har han da for sin Nysgierrighed, saa lader han

dig nok staa en anden Gang, og paa denne Maade tænker jeg, du

best kan affærdige enhver Critikus, der muligen kunde faa Kløer

paa dig, da du slet ikke er tjent med at komme paa nogen Kunst

dommers Høvlebænk; thi jeg troer vist, at du ellers paa Skrup-

høvlen vilde blive mindre end Luthers lille Catechismus, og skulde