72 / 166
72
de Støvler pudsed’ blanke,
hvormed jeg nu kan spanke .
paa Gaden op og ned?
Ja, jeg det ikke veed.
Hvo stoppede de Strømper,
som hun nti sammen ry
111
per?
Hvo bragte mig min Thee,
det første, jeg kan see
hver Morgen paa mit Kammer,
0 Jammer over Jammer!
0111
Hende noget traf;
hvad blev der da vel af?
Gid derfor hun det hele Aar
sig frisk begaaer!
Derpaa følger Vers af forskelligt Indhold, et til kiærlig Er
indring om Claus Stær, som døde og blev begravet i Lundum
Præstegaard d. 1 Sept. 1793 — af en dybtsørgende Ven. Selv
følgelig er her hele det græsk-mythologiske Apparat i Gang med
Muser og Skæbnegudinder o. s. v. Saa følger en Ode til Tilfreds
hed, dernæst en »Romance«
Vulcan og Venus
, der naturligvis
hverken i Form eller Indhold har noget med Romancen at gøre,
men er stærkt paavirket af Wessels og Baggesens poetiske For
tællinger. Den ender efter en alenlang Væven over Mythen, som
sig hør og bør, med en Moral, der lyder:
Naar gamle Mænd sig gifte vil
med unge, smukke Piger,
og lukke traadsigt Ører til
for, hvad Erfaring siger
mod saadan Unaturlighed,
da deres Straf er alt bereed:
de i Vulcan sig spejle.
Nej, vil I have Lænker paa
1 Gamle, I til Rjmker rnaae,
og ej til Skiønhed, bejle!
O Yngling, o bevar din Dyd
lad den dig hellig være!
Lad Venus med sin falske Pryd