77 / 166
77
Gudsfrygt, Dyd og Billighed og aldrig bevise nogen, endog den
ringeste Bondetræl, andet end de vil have skal kunne hændes
dem selv. De maa aldrig forurette nogen ved ubillig Maal og
Vægt, aldrig tage mod Stikpenge, aldrig gøre ubillige Forslag, der
sigter til andres Tab, Skade eller Gods’ Forringelse, og fremfor
alt maa de lære noget mere i Verden end at skrive og regne, for
at de, om det er Guds Vilje, kan undgaa at sættes i odiøse
Charger.
Hvad de Folk, som lægger sig efter Lands Lov og Ret, angaar,
Procuratorer og Dommere, er de ogsaa farlige; thi Retfærdigheden
afmales nok med Bind for Øjnene, men dens Dyrkere er seende
nok og lader sig indtage af baade Personer og Gaver. I Særdeles
hed findes der Underdommere, som for ringe Fordels Skyld gør
sig saa stinkende, at den honette Verden maa væmmes derved og
undslaar sig for deres Omgængelse, og Overretsdommerne er saa
forfængelige efter Ærestitler, at man ikke kan stole paa dem
heller. Hvis Sønnerne giver sig i Kast med det juridiske Studium,
skal de betænke, paa hvilken »Hale-Is« o: skør Is de føres ud, og
se til at redde sig i Land med frelst Samvittighed. De skal vogte
sig for at lægge nogens Suk over sig, fornemmelig fattige Enkers
og faderløses.
Den tredje Slags verdslige er dem, der »lægger sig efter Pennen
og Statsvidenskab.« Hertil kræves, at man skal kunne explicere
sig zirlig i de ved de fleste Hoffer brugelige Tungemaal som Tysk,
Fransk, Engelsk og Italiensk samt i de lærdes latinske Sprog og
i Særdeleshed Fædrenelandets i dets forstaaelige Renhed. Des
uden maa en saadan Person lægge sig efter sit Fædrelands og
fremmede Rigers Historie og Love og have Indsigt i theologiske,
mathematiske og filosofiske Videnskaber. Han mener imidlertid
ikke, at Sønnerne faar Lejlighed hertil, da han ikke selv har Raad
til at lade dem rejse udenlands.
Saa kommer han til Lægerne. Om dem siger han, at han, til
Kirurgien blev opfunden, har haft den Mening, at de var Bedra
gere, men nu er Videnskaben helt reel og kan føde sin Mand.
Det skal glæde ham, om nogen af Sønnerne vil være Læge, men
han maa da sørge for ikke at henfalde til Pedanteri eller Snak
somhed, som gør de fleste Læger kedsommelige. De maa beflitte
sig paa høflig Omgang og indrette deres Discours el'ter de Folk,
de taler med.