79 / 166
79
Herligheder; thi han bliver en agtet og æret Mand, og at være
det regner han for det vigtigste af alt. Han vil hellere være en
agtet Borger eller Bonde end en foragtet Adelsmand; og en Køb
mand, der er af rette Slags, kan selv erhverve sit Brød uden at
slide sine Sko paa Grevetrapper. Men inden de giver sig i Lag
med selvstændigt Købmandsskab, maa de være i Besiddelse af
tilstrækkelig opsparede Penge, nervus rerum gerendarum i Køb
mandsskab. Men har de Heldet med sig, maa de vogte sig for
utidig Ambition og Rangsyge, hvorved de l'øres til at forøde deres
Formue paa Klæder, Ekvipager og Husholdning.
Krigsstanden er aabenbart den, Bruun med størst Forkærlig
hed dvæler ved. Han siger, at Sønnerne selvfølgelig, hvis de vil
vælge denne Vej, maa vise Mod og Tapperhed, men hvis de tror,
at det er nok, tager de fejl. Der maa Forstand og Videnskab til.
Man maa kunne Tysk, Fransk, Latin, kunne regne og skrive et
godt Brev og kende sin Historie ud og ind. Man maa hærde og
smidiggøre sit Legeme ved Riden, Dansen og Fægten, og man
bliver udsat for mange Besværligheder, enten man vælger Sø
eller Land-etaten, f. Ex. Kulde, Frost, Nattevaagen og Livsfare.
Desuden maa en Kriger »være i en tidsvarende Subordination«,
thi ligesom han vil have nogen under sig at kommandere, saa-
ledes vil han ogsaa altid have nogen over sig at kommanderes
af. Rolig maa han ogsaa finde sig i, om en anden kommer til
at springe ham forbi, han maa ikke derfor tage sin Afsked, men
beflitte sig paa Koldsindighed. Man skal hellere glæde sig over
den andens Lykke end misunde ham den. Alvorlig vil han ogsaa
paalægge Sønnerne ikke at tale ilde om deres Foresatte; thi en
Fugl under Himlen kan
føre Røsten frem
, og den, der har Vinger,
kan forkynde det videre.
De Officerer, som ikke har Anlæg for Læsning, henfalder tit
til »at passere deres Tid« enten ved Kortspil, Drik eller i saa-
danne Fruentimmers Selskab, der ofte spilder deres timelige og
aandeiige Velfærd. Derfor skal Sønnerne vogte sig for »gement og
nedrigt« Selskab, og hvis de ikke kan faa Omgang med deres Over
ordnede, skal de dog holde sig fra deres Undermænd og i Stedet
hellere læse i en god Bog. De dødes Selskab er ikke saa farligt
som en Del af de levendes. Og med Kvinder er det aller farligst
at have at gøre. Der gælder det gamle Ord: