84
I Madame H. A. Munsters Stambog.
Si vous me souvenissez, je vous aime,
si m’oubliez, je fais de méme.
Snart, kiære Præstinde du ruller af Sted
paa gyngende, skummende Bølge,
gid Glæde og Lykke og Held rulle med
og lien til din Munster dig følge.
Der glemmer du snart i din Elskedes Favn
din Fødebyes støjende Glæder;
thi huslige Sysler erstatte dens Savn,
og Ægteskabs yndige Kiæder. —
Men naar du dog stundom erindrer igien
de blidelig hensvundne Dage
og tænker paa Moder og Fader og Ven
maaske med lidt Længsel tilbage;
og naar denne Tanke ret opmuntrer dig,
da blandt dine Venner erindre du mig.
28 Maj 96.
H. B. Melchior.
I Hurtighed
man ikke ved
saa lige, hvad man ønske skal:
gid du ej maae,
før Jul vi faae,
indlemmes i de Dødes Tal!
En brav Borgermand, der aabenbart ikke er Poet, skriver:
Ven, o lad os modigt vanke
ad vor Løbebane hen,
og med Tak hver Fryd opsanke,
som Alfader strøer paa den.
Lad os mellem Livets Møve
blande Vennesamfunds Fryd
og en Gang med brustet Øye
mindes svundne Dages Fryd!
En anden giver en sandsynligvis ugift Ven følgende Med
delelse :