89 / 166
89
af Anstrængelserne. Lægerne søgte Grundene et andet Sted; de
mente, at det var en Fejl i Kvindernes Konstruktion. En skønne
Dag foreslog derfor en Dr. Laurent i Paris, at alle Kvinder, der
vilde giftes, skulde underkastes en legemlig Undersøgelse, hvorved
det konstateredes, om den unge Pige havde »den fuldkomne Skab
ning, som til denne Naturhandlings heldige Fremgang udfordres.«
Men denne Ide vakte stor Forargelse blandt Kvinderne, og
Tode
var straks deres galante Forsvarer, der hævdede, at Kvinden ikke
maatte betragtes som Tillægsdvr; det var en navnlig for de ellers
saa galante Franskmænd særdeles upassende Ide.
Naar Børnene havde naaet Konfirmationsalderen, blev der
atter Gilde. Vi har talt om, hvorledes baade Drenge og Piger
akkommoderedes og de dermed forbundne Kvaler. Men var de
saa slupne over den højtidelige Handling, bar Byens Gader hurtig
Præget af dem. Den store Konfirmationssøndag i April aabnedes
Kongens Have første Gang, den var altid lukket om Vinteren.
Ogsaa Rundetaarn blev stærkt hjemsøgt af Konfirmanderne. De
tarveligere gik i Rabes Have ved Langebro, hvor der var Kegler
og Gynger; det var ikke sjældent, at Konfirmanderne lik Ærevers
i Adresseavisen med skønne Ord om, hvad de kunde blive, naar
de vilde slægte deres Forældre paa. Den samme Skik med Vers
i Avisen fandt Sted ved Bryllupper og Forlovelser, og Aftenposten
bragte under Rubrilcen »Kopulerede« Liste over Bryllupper, ja
de meddelte endogsaa, naar Urtekræmmer Jacobsen paa Østergade
var bleven forlovet med Jomfru Lund fra Regnegade.
Ved Konfirmationen var der ogsaa store Gilder, og det gav
Moralisterne nok at tænke paa. »Tilskueren« mener, at der burde
skrives mange Breve om Konfirmationen, et til de naadige Frø
kener, der kun er Børn endnu, et til de fornemme Jomfruer, hvis
Længsel efter Dagen er Længsel efter Stadsen, et ttl de ringere
Jomfruer og et til Ane og Kirsten, som alene gaar til Konfirma
tion for derefter at faa fuld Pigeløn og fuld Ret til om Søndagen
at løbe med en Fyr ved Siden af sig ud i Storehaven eller andre
slige Steder og derefter upaaanket at befordres ud paa Fødsels
stiftelsen.
»Tilskueren« beretter nu: »Jeg var i Søndags Middag buden
til een af mine Venner, hvis ældste Datter stod, og da jeg elsker
dette Hus’s rene og simple eller, som man kalder det, gammel
dags Tænkemaade, saa tog jeg med Glæde derimod fremfor et