94 / 166
94
ikke, naar man lyster, kan hæve Partiet, der maa selvfølgelig
sørges for, at den uheldige ikke skal kunne beklage sig over ikke
at have faaet Regres. Whisten er nu (1794) ved at fortrænge
L’homberen, fordi Whist ligesom Komedie er noget, alle kan
spille; men især Damerne kan ikke laa den høj nok, saa man
maa spille saa forsigtig, som spillede man med Skælmer. Todes
Advarsel har haft til Følge, at man har sat Middagsselskaber i
Aftenselskabers Sted. Og efter at man har siddet 4 Timer til
Bords, driver man hen i en Klub og endelig hen paa Valpladsen
igen for ved Kort og Smørrebrød at gøre Poenitense for Middagens
Overdaadighed. Det gaar naturligvis ud over Arbejdet. Efter fire
Timers Æden og Keden arbejder ingen. Man hør ogsaa afskaffe
de store Daabsmiddage, da de er skadelige for Barselkonens Hel
bred, og Sørgegæstebud, som er upassende, skønt de gladeste An
sigter gerne skal søges i Sørgevognene ved et Ligfølge, — maaske
skulde man derfor ved disse Gilder søge den Glæde, de andre
mangler!
Og saaledes lyder det over alt. De unge Piger er »Pjanker«,
de unge Mænd »Lapser«, som ingen Alvor har i Hovedet. Selv
følgelig er der megen Overdrivelse i dette; ikke alle fornemme
Folk fyldte sig med Vin, ikke alle Smaafolk med Brændevin,
skønt der var 300 Brændevinsbrændere og 2000 Brændevinsmænd
i København. Tode siger, at »de ler ad alle Doktorer, holder en
god Vintapper for den bedste Apotheker, er saa stærke som Ege,
saa runde som Oxelioveder og saa røde og blussende som en
Tjæretønde, naar den staar i Lue, saa at Skildvagten ved et Krudt-
taarn ikke tør lade dem komme nær paa ti Skridt, men denne
Sundhed, denne Kæmpestyrke vil jeg ikke ønske mig; thi den
ender med Apoplexi. — Det kan ikke nytte, at man henviser til
Paven, der spiser lidt om Middagen og sparer Appetiten til om
Aftenen. »For Pius den Sjette som gejstlig Potentat har jeg al
Respekt, men i Hensigt til Fordøjelsesredskaber er han lige saa
fuldkommen under Naturens Myndighed som den ringeste Bonde,
der kysser hans Helligheds Tøfler. Han har maaske Nøglen til
Himmerige, men over sine Indvolde har han ikke mere at befale
end andre dødelige. Naar han har spist flere Maccaroni end hans
Mave kan taale, vil han faa ondt, om han saa tog sin tredobbelte .
Krone paa, og naar han er bespændt af indeklemte Vinde, vil det
nytte ham saare lidet, om han satte dem i Band«.