100 / 166
100
Par Breve til Bedaktøren med Løfte om Afsigelse være nok til at
bringe den sølle'Skribent til at stikke Piben ind.
Men det er heller ikke altid rart at komme langt fra Byen,
saa faar man Københavnerne paa en anden Fa?on. En Mand bor
saaledes et temmelig afsides Sted, der slet ikke er belejligt for
Kirsten Pihis utallige Pilegrimme at holde Rastdag paa; der er
intet kgl. Slot eller andet saadant »Spilleværk« i Nærheden, heller
ikke er endnu nogen Nabob falden paa at forvandle nogen Del af
denne sjællandsk-skønne Egn til en saakaldet engelsk Have med
nygjorte Ruiner af græske Templer, med spanske Vagttaarne og
Hytter indrettede til Eremitklubber eller med kinesiske Lysthuse
eller Kanaler af stillestaaende Vand og stinkende Kær, nobiliterede
ved Navn af Søer eller andet saadant »hortensisk Nurnberger-
arbejde«. Men, ak, til al Ulykke har en københavnsk Gadejunker
giftet sig med een af samme Stads Klubgudinder, der ejer nogle
1000 Daler; da alt andet er slaaet fejl, har de købt en Gaard paa
Landet og her fører de el fuldstændig københavnsk Liv, pynter
sig, spiser Middagsmad Kl. 3, passer selvfølgelig ikke Landbruget,
men overhænger de ulykkelige Landliggere, der troede sig fri, med
Visiter og Indbydelser, saa at de ude paa Landet alligevel maa
tage de samme Hensyn som inde i Hovedstaden, og hvad skal man
saa ligge paa Landet for og alligevel underkaste sig en Mængde
Savn og Mangler i Bekvemmeligheden, som Byen kender Raad
for. Nej, det var ikke let den Gang at stille de gode Køben
havnere tilfreds!