106 / 166
106
m'ética eller Regne-Konst, indrettet i Særdeleshed og fornemmelig
først: for de Eenfoldige, for det Andet for de, som haver ikkun
liden eller ingen Raad til at lade sig imformere og for det Tredie
for dem, som mangler paa Tiid, at lade sig imformere udi; da de
alle, naar de vil legge Haand derpaa og tage lidt for af Gangen,
kand komme til et Maal, som siden kand bringe dem med meere
Lettelse endnu til høyere Maal, om de stunder derefter. Og i saa
Maade være deres egne Lærere. Tilligemed en Formular om
Børne-Tugt. Udi største Korthed og langt større Eenfoldighed
forfattet af C. Arnstrop.«
Hvad nu de Begneopgaver angaar, der her stilles til 10—12
Aars Drenge, saa forbløffes man noget over deres Art, skønt deres
Hensigt vist netop har været at moralisere. Den ene lyder:
»En Harccllist spørger et Coqvet Fruentimmer ad, hvor meget
hun vel fik for hendes Ære; hvortil hun svarer: Jeg fik vel saa
meget, dog havde jeg faaet saa meget til
7*, 7s, 7*, 7b, 7ø
og
7s
X 25 Rd. 1 Mk. 14 .Sk, X 20 Rd., saa havde jeg næt faaet 50 Rd.,
spørges: hvormeget hun fik, saa og hvor gammel hun var, naar
hun for hver Dag, hun var gammel, havde faaet omtrent 246/
j
»
Mark? Responsoria: hun fik 5 Dukater å 15 Mk. er 1272 Rd., og
var hun dengang næt 15 Aar, da hun lod sig forleede til Synd og
Uteerlighed, og tilig nok.«
En anden Opgave lyder:
»En Banqverotterer rejser fra Lybæk til Altona, for at Nego-
tiere, men som han imidlertid (paa Vegen) kommer i Spil, taber
han 2/» af sine Penge, derpaa af Desparation, drikker han 7s op
eller bort; rejser saa tilbage med uforrettet Sag og anvender der
paa 7io; naar han nu kommer hjem, slaaer han en Mands Vinduer
ind, hvorfore han bringes udi Arrest, og slipper dog med at give
7so af sine Penge, han først havde, og beholder han da 4 Bdr. til
overs. Spørges: hvormeget den Sprade-Basse havde, som han paa
en saa liderlig Maade fordøvede. Svar 300 Rdr.«
Hvad Regnebogens »Børnetugt« angaar, saa kræves der: »en
fuldkommen Oplysning og Smag paa en levende og sand Guds
frygt, at Børn kan lære boglige og frie Kunster, hvortil dog for
nemmelig hører en dertil (af Naturen) given Lyst og Vilie, at de
lader sig underviise og med Agtsomhed lader sig optage til ad
skillige Embeder (i sin Tiid) at forestaa, endvidere maa de fra
spæde Ungdom vænnes til Tugt og Høflighed, baade i Lader og