112 / 166
112
jo hele Huset, og Slægten klædtes I sort, fik ogsaa Tjenestefolkene
udleveret Sørgeklæder.
En særlig Overvejelse kostede det altid, naar man skulde fæste
en Amme, fordi den Mie Verdensborgers hele Vel og Ve jo kunde
afhænge afjliirad lian indsugede med Modermælken. Mest moderne
var det at have Ammer fra Landet, og de optraadle da altid i
Nationaldragt. Det er ikke saa forfærdelig længe siden, at denne
klædelige Skik gik af Mode.
Lægerne mener ikke alle,, at Ammer fra Landet er de sundeste,
og i en Del af Perioden var det i al Fald Mode atter at holde sig
til »By-Ammerne«, fordi man ræsonnerede som saa, at en Amme
fra Landet, sikkert vilde være det bedste, naar man kunde lade
hende blive der, men naar hun skolde plantes om og ind i den
nsnnde By, vilde hun hurtig tage Skade deraf og tabe ikke alene
sine landlige Fortrin, men komme til at staa tilbage for Byammerne,
der dog havde erhvervet sig Vanen til at trives i Byluften.
Men man drev sine Undersøgelser af Ammers Egenskaber helt
ud i det latterlige, og det lyder i høj Grad komisk, naar Læger i
den Tid opstiller følgende Fordringer m. H. t. Ammer: Hun bør
ikke have altfor lyst Haar, aller mindst det, som falder i Gouleur
de feu, ikke heller en smækker Hals, smalt Bryst, altfor fin Hud
med Maa Aarer og spædt Mæle. Hun maa ikke være arrig; thi
heftige Lidenskaber har Indflydelse paa Mælken. Derfor bl. a. er
de noget lysere bedre end de mørke; thi de lyshaarede er omme.
rolige og fornøjede. Paa den anden Side er de mørkhaarede
mindre skræksomme og mere stadige. Men de rødhaarede er
falske og snu!
Det var intet Under, at man paa en Tid. hvor alle humane
Bestræbelser faldt i god Jord, ogsaa kom til al tænke paa, at
gamle, udslidte Tjenestefolk, naar de ikke duede til Arbejde læn
gere, virkelig fortjente en bedre Skæbne end at være henviste til
Fattighusene. De Bæsonnementer, som førtes i Marken til Fordel
for denne Sag, er saa ligetil, at det kun vilde trætte her at op-
ramse dem, men Sagen krydsedes af en anden human Sag, og
ingen af dem blev derfor i det Øjeblik til noget. Ved Siden af
Planen om et Alderdomshjem kom nemlig Ideen om Udsættelse
af Præmier for Tjenestefolk, der har tjent længe — 10 Aar — paa
samme Sted til Herskabets Tilfredshed. Det, der kvalte denne
sidste Tanke, der jo løvrigt nu er realiseret, var, at det vilde vare