113 / 166
113
10 Aar, inden man kunde lade den træde i Kraft; thi Herskabet,
som ønskede sit Tyende taget i Betragtning, skulde selv have
været Medlem i 10 Aar. Den anden Sag — Alderdomshjemmet,
der tænktes opført et Sleds paa Landet, strandede mærkværdigvis
paa Tjenestefolkene selv, idet man foruden een eller flere Men
neskevenners Støtte beregnede, at alle ugifte Tjenestefolk skulde
oprette en Kasse, hvortil de maanedlig skulde bidrage. Og til en
i deres Øjne saa usikker Fordel fandt disse fattige Mennesker, der
ikke endnu ejede Spor af Standsfølelse, ingen Lyst til at ofre deres
surt erhvervede Midler.
Medens disse sociale Bestræbelser for Tjenestefolks Vel ikke
blev til noget, saa er der ingen Tvivl om, at de dog i de lleste
jævne Borgerhuse havde det baade hyggeligt og godt. Selv om
det patriarkalske Forhold var herskende, og man ikke kunde
tænke sig f. Eks., at en Tjenestepige talte uden at være spurgt end
sige kunde spise ved Herskabets Bord; selv om Tjenestefolkenes
Værelser var saa smaa, at de hyppig ikke var Værelser, men
Skuffer, hvor man kunde skyde Sengens Fodende ind, medens
Hovedenden ragede ud i Køkkenet, saa omfattede Husmoderen
dog hyppig sine Tjenestefolk, med virkelig Interesse. Alene det, at
Madmoderen altid sagde »du« til sine Folk, stillede dem nærmere.
Og ved Jul, ved Familiebegivenheder af glad eller sørgmodig Art
var der mere Samfølelse og mere Samvær da end nu, om det end
var paa en anden Maner.
Paa Bakkehuset hos Kamma blev der taget liumanere end
ellers paa Pigerne. Fruen saa altid Mennesker med Følelse og
Hjerte i sine Folk, og hun var jo ikke af dem, der for sine mange
litterære Interesser glemte de huslige, derom vidner alle, der
kendte hende. Men hun havde ogsaa en ganske usædvanlig
Menneskelighedsfølelse, og det, at hun havde et aabent Øje for
sine Tjenestefolks Særheder, som hun jo ogsaa havde det for sine
Omgangsvenners, saa hun gav dem Tilnavne, viser os, i hvor
høj Grad Tjenestefolkene spillede en Rolle paa Bakkehuset. Og
der ude havde de desuden en Type paa Tjenestepigeklassen, som
vi med vor moderne Samkvems-Lethed ikke kunde tænke os, nem
lig den højtbetroede Bakkehus-Stine, som travede til Byen og be
sørgede Fruens Breve, Herrens Korrektur og Herskabets Smaa-
indkøb i Hovedstaden.
Noget hyggeligere end disse gamle Tjenestefolk, der uden at
K. Bokkenheuser: Saa By som Borger.
8