116 / 166
116
gct let selv kan arrangere sig et Bad. De inviterer en Veninde
hjem til sig, saa tager de en stor Vaskerbalje, som de anbringer
en Skammel i. Derefter fyldes Baljen med Vand, og den badende
klæder sig af og sætter sig paa Skammelen. Veninden kommer
nu med en almindelig Urtegaardsvandkande med Bruse paa og
overhælder hende grundigt. Selvfølgelig maa man vogte sig for
Forkølelse og afpasse Vandets Temperatur efter Aarstiden. Saa
nøje maa en Læge gaa til Værks for at beskrive en saa simpel
Proces som den at vaske sig, og at dette var noget nyt, ser man
bl. a. deraf, at Damerne blev i høj Grad fornærmede over dette
»uanstændige« Forslag, og den stakkels Tode, der havde lovet flere
Badeanvisninger, straks maatte standse sine Artikler om dette
Emne.
Følgen af dette Griseri var jo ogsaa, at der tit levede smaa
Dyr ret fredeligt paa disse Dame- og Børnekroppe, og her faar
Tode Lov at give Raad: »Nylig vilde en Moder rense sin lille Dat
ters Hoved for en vis Besætning; hun bestrøede de angrebne Ste
der med det velbekendte brune Pulver. Den hele Koloni omkom,
men Barnet fik Bosen i Panden, Hævelse i Ørekirtlerne og Fe
ber. — Flittig Kæmning og Renlighed er bedre end alle Læge-
domsmidler. Vil man bruge noget, er ren Bomolie eller Mandel
olie en af de sikreste Smørelser«.
En stor Kamp fører Tode for at faa Koppeindpodning gjort
almindelig. Hidtil har den kun været udført i den af Struensee
oprettede kgl. Vaksinationsanstalt paa Nørrebro, men ved kgl.
Beskript af Sept. 1778 er det tilladt at lade Børn indpode i Hjem
met: Tode skriver da, at af alle de smaa og voksne, som imellem
Voldene og Slottet er indpodede, hører visselig de to Tredjedele
til Rangforordningens ni Klasser. Af alle dem er Halvparten af
Fruentimmerkønnet, haabefulde, dejlige, dydige, englelige Fruer,
Frøkener og Jomfruer: Personer, som for deres egen Skyld vel
fortjente at sættes i Sikkerhed imod de dræbende, de skamferende
Kopper, men i Henseende til Fædrelandets Tarv og Gavn af langt
mindre Vigtighed end den arbejdende Almues Døtre. Disse sidste
er vel ikke saa hvide som Liljerne paa Marken, men de kan ar
bejde, de kan spinde, de kan sanke i Statens Lader: i det mindste
kan de i Mangel af bedre tjene for Piger. Derfor ønsker jeg, at
de, som have den Gave at overtale til Indpodning, vilde bruge
disse Gaver ligesaavel hos Almuen som hos Rangspersoner. Det