115 / 166
E.
HYGIEINE OG LEVEMAADE.
D
e t
er kun smaat bevendt med Sundhedsbegreberne, og det
er
Tode,
der bliver den store Reformator paa dette Omraade.
Han giver i sine Sundhedstidender og øvrige Skrifter en Mængde
Raad, som er uhyre populært og morsomt formede, og som viser,
hvor utrættelig han er. Der er ikke det Emne, der er ham frem
med, og han gyser ikke tilbage for at sige Sandheden, selv om
den er nok saa ilde hørt. Netop derigennem faar vi et fortræffe
ligt Billede af meget i det daglige Liv, og vi skal derfor dvæle en
Stund ved disse Todes Skriverier.
Renligheden var jo stor nok, naar det gjaldt Hus og Hjem,
men det saa søi’geligere ud, naar man kom til den personlige
Renlighed. Af offentlige Badehuse fandtes kun fra 1780 et Par
ved Langebro, og der var kun et tyndt Sækkelærreds-Stykke som
Adskillelse mellem Kønnene. Badehuse eller -Anstalter ud ad
Strandvejen kendtes aldeles ikke. Man var da henvist til at pleje
sin Renlighed i Hjemmet. Men medens Mændene synes at have været
ret renlige, er dette ikke Tilfældet med Kvinderne. I den Anled
ning tilraader Tode dem først i en forsigtig Artikel at børste deres
Tænder. Det bedste Tandpulver er Rugbrød, brændt sort og stødt
ganske tint. Man dypper en vaad Finger og gnider dermed Tæn
derne, efter at man har taget Munden fuld af Vand. Næste Gang
tager han Tyren ved Hornene og siger, at vore Fruentimre me-
8
*