121 / 166
121
Den gør del ogsaa; men naar den kommer igen, saa kan man
ikke mere adlyde, i hvor gerne man vil. Det er en græsselig
Tilstand. Dog bør et voksent Menneske ikke forlade sit Arbejde
for mindre end en Pægls Skyld, med mindre han har taget urin-
drivende Spiser og Drikke til sig, f. Ex. Krydderier, Sennep, Pe
berrod, Reddiker, Løg, hvidt 01, Champagne, Punch e. 1. Det er
et Bevis paa Skaberens Visdom og Godhed, at han har lagt en
følelig Trang i os til legemlige Udkasteiser, foruden hvilke Liv
og Helbred ikke kan bestaa. Man bør derfor aldrig undslaa sig
for en tete å tete med Porcellæn og Fajance.
En senere Leveregel hedder:
Du trænger ej til Medicin,
naar du har et fornøjet Sind
og tumler ikke vildt omkring
og holder Maade i alle Ting.
Dette er den gyldneste Leveregel, Tode kender. Han hader
Lænestolssjælc og Nathuegenier og andre følelsesløse, uvirksomme,
magelige og lade Flegmatiei. Det er Fornøjelighed, ikke Kaad-
hed og Lystighed, han vil have. Og man skal derfor fra Barne-
aarene af vænnes til at være fornøjet med lidt. Naar et Barn i
Tide har lært at spise Ærter og Kaal og Kartofler, at drikke tyndt
01 til sin Mad og at nyde Øllebrød i Stedet for Kaffe og Choko
lade, saa vil det som voksen elske disse Retter, saa længe det
lever. Ungdommen indsuger Fordomme ikke alene med Hjernen,
men ogsaa med Ganen, væn dem derfor ikke til Postejer af Vin,
saa faar de aldrig Smag for det, der gør Mennesket lyltkeligst og
fornøjeligst. Hvad Olie er for en Maskine, hvad Solens Varme
er for Naturen, det er et muntert og fornøjeligt Sind for et Men
neskeliv.
Af denne Art Raad er der en Mængde, men for ikke at trætte
skal de ikke citeres her.
Medens Tode, som ovenfor meddelt ikke altid er begejstret
for Vin, men dog anerkender, at den kan anvendes med Held, er
han meget ivrig for, at man skal drikke Vand. Det er ikke for
Fæet alene, enhver, der vil gøre Fordring paa det sande Hæders
navn af fornuftigt Menneske, bør drikke Vand; han maa ikke tro,
at det,’ at det er koldt, gør Skade; det er kun den tomme Mave,
der kan lide derved. Todes indtrængende Raad bliver: at man