124 / 166
124
den Føde, man tager til sig om Aftenen, er tyndt-flydende, des
roligere sover man om Natten.
Hvad Thevand angaar, saa er det paa een Gang en nødvendig
Hjælp til Sundhed og den Klippe, hvorpaa Sundhed strander.
For saa vidt som det er varmt Vand, er det udmærket til at drive
Sved og lignende, men det er tillige slappende, krafttærende og
svækkende. Hvad et varmt Bad, ja et Fodbad kan gøre til at slappe,
bløde og udvide Legemet eller Fødderne alene, det ved enhver.
Helder man tre-fire Kopper Thevand i Maven, er det et lignende
indvortes varmt Bad med lignende Virkning. Men Theen er jo
ikke Vand alene, det er ogsaa en Infusion af Urter. Man bruger
at drikke stærk, grøn The; men dette svækker Nerverne, og man
maa være meget forsigtig dermed. Vil man endelig drikke stærk
The, maa der rigelig *Fløde deri, og Børn og Svæklinger maa paa
ingen Maade faa The uden Fløde.
Det værste af all det, Tode kender, er dog »Vinens Horeunge«,
som med Rette nedværdiges med det Øgenavn Finkeljokum eller
Blaatraad, Brændevin, der stumper Sanserne, gør Mennesker fjan
tede, Brændevin gør Legemets faste Dele, stive og haarde, og det
giver stor Forhærdelse i Mavemunden.
Af disse Leveregler kan man nogenlunde slutte sig til den dag
lige Levemaade, men man maa dog sikkert antage, at Maaltiderne
var tungere og solidere end nu til Dags, Grøntsager anvendtes
næsten ikke, — dog var Kaalrabi og Gullerødder almindelige.
Det var f. Eks. sjældent, at man spiste Jordbær, og Werlauff for
tæller, at han var over 23 Aar, inden han anede, hvad Asparges
var. Hummer var meget fint, hvorimod man ofte spiste Krabber.
Af Fisk var Skrupper og Fladfisk de mest kendte. I Oktober
Maaned var der — som nu kun paa Landet — travlt med Slagte
mad, der skulde røges og saltes til Vinterbrug, og ved Jul bagte
man store Forsyninger af Kager. Ganske mærkeligt er det, at
man netop i denne Periode fik indført Kartoflen. Dennes Næ
ringsværdi betragtedes oprindelig som meget ringe; men ved ivrig
Agitation, søgte man at oplyse Menigmand om, det modsatte
var Tilfældet, ja, det er jo en bekendt Sag, at den Tids ratio
nalistiske Præster ikke veg tilbage for fra selve Prædikestolen at
ivre for denne Føde i de saakaldte Kartoffelprædikener.