Previous Page  128 / 166 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 128 / 166 Next Page
Page Background

128

dragter og de pragtfulde Kvindetoiletter blandede i livligt Farve­

spil, Arbejdsvogne rullede tungt henad Gaden og mødtes med

elegante Lystkøretøjer. Flottest var Adelen og Gesandterne. Viste

en Lehnsgreve sig i sit elegante Køretøj paa Strøget, udfoldede

han al sin Stivhed og Pragt. En Løber kom foran, saa kom Vognen,

trukken af Seksspand (endnu i 1830 faldt det aldrig en Lehnsgreve

ind at køre med 2 Heste, det mindste Antal var 4) hvis elegante

Seletøj med Sølv og Blinkere spillede i Solen. Paa Bukken sad

Kusk og Tjener, bagpaa to Lakajer i stiveste Puds, og inde i Vog­

nen laa Naadigherren selv henslængt i sin Silkekjole, hvis det da

ikke var saa koldt, at han foretrak Fløjlet. Og midt i alt dette

Virvar raabte Sælgekonerne med deres Varer, Gadedrengene sang

og peb i Fingrene, naar Vægterne kom marcherende med en fuld

Mand paa en Stige, Gadevisestumper, foredragne af Visekællingen,

lløj over Gaden, Jøderne blandede deres monotone Raaben i den

øvrige Larm, medens Officererne strunke marcherede frem og til­

bage i deres brogede Dragter. Hist og her var der Slagsmaal; en

Flok Matroser var kommen syngende nede fra Nyhavn og stødte

paa nogle Soldater, de blev Uvenner, og Publikum tog pligtskyl­

digst den nationale Marines Parti mod den forhadte tyske Hær.

Saa var der pludselig Halløj et andet Sted, det var Rakkerens

Vogn, der var ude for at slaa herreløse Hunde ned. Der var Aar,

hvor der nedsloges over 800 paa Københavns Gader. Man lod

da ganske rolig Ligene blive liggende, til Skarnvognen kom op ad

Dagen og hentede dem. Senere indsaa man dog, at det var for

raat, og nøjedes med at indfange Dyrene for at dræbe dem for

lukkede Døre.

Politiet var hyppigst magtesløst ovenfor større Sammenstim­

linger; der var i Københavnernes Øjne et Skær af Komik over

de brave Vægtere, og de fandt sig tit med Godmodighed i den

hyppig grove Skæmt, der dreves med dem. Stodderkongerne gik

omkring for at arrestere Tiggerne, men dog dreves Tiggeriet ret

livligt; thi Udøverne kendte deres Fjender og dyede sig, naar der

var en saadan i Nærheden. Et ejendommeligt Syn var det, naar

en Forbryder førtes rundt i Gaderne med den spanske Kappe, en

rødmalet Tønde, der naaede til Halsen, og med en Kobberhat

paa Hovedet. Foran paa Tønden var heftet en Seddel, der med­

delte, at dette var en Vægter, der havde sovet paa sin Post, eller

en Vognmandskusk, der ikke havde villet lystre Politiet og køre