![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0128.jpg)
128
dragter og de pragtfulde Kvindetoiletter blandede i livligt Farve
spil, Arbejdsvogne rullede tungt henad Gaden og mødtes med
elegante Lystkøretøjer. Flottest var Adelen og Gesandterne. Viste
en Lehnsgreve sig i sit elegante Køretøj paa Strøget, udfoldede
han al sin Stivhed og Pragt. En Løber kom foran, saa kom Vognen,
trukken af Seksspand (endnu i 1830 faldt det aldrig en Lehnsgreve
ind at køre med 2 Heste, det mindste Antal var 4) hvis elegante
Seletøj med Sølv og Blinkere spillede i Solen. Paa Bukken sad
Kusk og Tjener, bagpaa to Lakajer i stiveste Puds, og inde i Vog
nen laa Naadigherren selv henslængt i sin Silkekjole, hvis det da
ikke var saa koldt, at han foretrak Fløjlet. Og midt i alt dette
Virvar raabte Sælgekonerne med deres Varer, Gadedrengene sang
og peb i Fingrene, naar Vægterne kom marcherende med en fuld
Mand paa en Stige, Gadevisestumper, foredragne af Visekællingen,
lløj over Gaden, Jøderne blandede deres monotone Raaben i den
øvrige Larm, medens Officererne strunke marcherede frem og til
bage i deres brogede Dragter. Hist og her var der Slagsmaal; en
Flok Matroser var kommen syngende nede fra Nyhavn og stødte
paa nogle Soldater, de blev Uvenner, og Publikum tog pligtskyl
digst den nationale Marines Parti mod den forhadte tyske Hær.
Saa var der pludselig Halløj et andet Sted, det var Rakkerens
Vogn, der var ude for at slaa herreløse Hunde ned. Der var Aar,
hvor der nedsloges over 800 paa Københavns Gader. Man lod
da ganske rolig Ligene blive liggende, til Skarnvognen kom op ad
Dagen og hentede dem. Senere indsaa man dog, at det var for
raat, og nøjedes med at indfange Dyrene for at dræbe dem for
lukkede Døre.
Politiet var hyppigst magtesløst ovenfor større Sammenstim
linger; der var i Københavnernes Øjne et Skær af Komik over
de brave Vægtere, og de fandt sig tit med Godmodighed i den
hyppig grove Skæmt, der dreves med dem. Stodderkongerne gik
omkring for at arrestere Tiggerne, men dog dreves Tiggeriet ret
livligt; thi Udøverne kendte deres Fjender og dyede sig, naar der
var en saadan i Nærheden. Et ejendommeligt Syn var det, naar
en Forbryder førtes rundt i Gaderne med den spanske Kappe, en
rødmalet Tønde, der naaede til Halsen, og med en Kobberhat
paa Hovedet. Foran paa Tønden var heftet en Seddel, der med
delte, at dette var en Vægter, der havde sovet paa sin Post, eller
en Vognmandskusk, der ikke havde villet lystre Politiet og køre