132 / 166
132
Inde i Byen var der naturligvis ogsaa Forlystelser. Den før
ste knyttede sig til de kongelige Herskaber. Alene at se dem køre
ud var en Øjenslyst. En Prinsesse gjorde sig aldrig en Promenade
gennem Byens Gader uden med 3 Vogne, hver med 6 Heste, een
med Hovmesteren og Kammerjunkeren, een med Prinsessen og
Ilovmesterinden og een med de øvrige Hofdamer. Dronningen —
senere Kronprinsessen — havde foran sin Vogn først Lakajer
med dragne Kaarder. saa kom Vognen, omgiven af Ileidukker. og
Kortegen afsluttedes med et Detachement af Livgarden til Hest.
En yndet Forlystelse var det ogsaa at spadsere dels i Buegan
gene, dels i Slottets Gange, hvortil Adgangen var fri, og endelig
kunde man paa visse Dage, naar Trompeter og Pavker forkyndte
over Slotspladsen, at Herskaberne gik til Bords, fra Spisesalens
Gallerier have Lov at se dem spise til Middag. Dette sidste var
dog i Løbet af Christian VII’s Regering blevet forbudt, navnlig
paa Grund af Majestætens sørgelige Tilstand. Det kunde nok og
saa undertiden gaa for livligt til. Naar Kongen enten ved Taflet
eller andre Lejligheder foretog sig noget, som opvakte Latter hos
de andre, holdt Kronprinsen i Almindelighed ikke deraf; men da
Prins Carl af Hessen kom hertil, forandredes Kronprinsens Op
førsel overfor Faderen. Prinsen kunde ikke dy sig for Bemærk
ninger, saa Frederik d. VI kom til at le. Han fandt sig ogsaa en
Dag rolig i, al Prinserne af Augustenborg drak Kongen fuld.
Denne drak altid alt, hvad man satte for ham, hvad enten det var
Vin eller Vand. Tilsidst havde lian faaet saa meget Vin, at han
faldt omkuld og var syg hele Natten. En anden Gang gav Kron
prinsen Kongen Eddike, som denne drak under forfærdelige Gri-
macer, men uden at sige noget. Dette var dog selve Augusten-
borgere for meget, og Prins Emil sagde: »Det kunde jeg ikke have
gjort ved min Fader, selv om han var nok saa gal«*).
En meget yndet Forlystelse var det at se Herskaberne køre
i Kane en Vinteraften. Det maa have set glimrende ud. Forrest
sprængte Forriderne med Fakler, saa kom en Slæde med Gar
dens Hoboister, og saa kom Kanerne med de kongelige Personer
i susende Fart ud ad Strandvejen. Del var noget, Københavnerne
kunde lide, og længe i Forvejen bestilte de Pladser i Vinduerne hos
Venner, der boede paa den Rute, Hoffet skulde passere. Fru Be-
*> L. Koch: Fr. VI’s Barndom og Ungdom. Hist. Tidsskr. t>. K. III.